Tidligere i dag løftede ADFC-pro’en Jon Stadil Palm, at han meget gerne så sig selv kæmpe, når Airtox DFC afholder deres første academy-stævne i Nykøbing Falster den 30. august.
Læs også: Stadil Palm satser på academy-kort: “Vil helst være så aktiv som mulig”
Kort efter havde Fighting.dk Mark O. Madsen i røret, og ADFC-præsidenten ville gerne gøre det klart, at Jon Stadil Palm helt bestemt kan forvente at komme i kamp i Guldboxen den 30. august.
“Jon Stadil Palm er for mig et pragteksempel på det, jeg kalder sense of urgency. Han forstår, at det handler om at holde sig aktiv og relevant, og han vil i virkeligheden gerne kæmpe oftere, end jeg kan tilbyde ham med vores nuværende setup. Sådan er Jon og sådan er Marsel (Terteryan, red.) også. De er en fornøjelse at samarbejde med, og selvfølgelig skal Jon Stadil Palm også på kortet i Nykøbing,” slår Mark O. Madsen fast.
Dermed er der nu sat navn på to velkendte pro-ansigter, som publikum i Guldboxen i Nykøbing kan se frem til at opleve ved den første udgave af Airtox DFC Academy.
Ifølge Mark O. Madsen kommer stævnet i Nykøbing til at bestå af tre professionelle kampe og enten ni eller ti amatør-kampe.
Læs også: Mark O. blæst bagover af interesse: Tror på største MMA-show uden for København
Herunder også kvartfinalerne ved den storstilede ‘Fear Nothing Tournament’, hvor otte amatør-kæmpere dyster om en førstepræmie på 50.000 kroner.