Danmarks MMA-univers

Mark O. signer PFL-kæmper til Airtox DFC 3.0

Airtox DFC-præsident Mark O. Madsen. Foto: Privat.

Med under en måned til Airtox DFC 3.0 i KB Hallen har Mark O. Madsen hevet en kanin op ad hatten til det store line up af pro-kæmpere. 

Således er norske Mohamad Zarey (8-1) blevet en del af kortet. Det bekræfter Mark O. Madsen over for Fighting.dk.

Læs også: En måned til Airtox DFC 3.0 – update på fightcard, show og kommentatorer

Zarey er ellers på kontrakt hos den store amerikanske promotion PFL, der blandt andet huser danske Mads Burnell. Men efter firmaet bag PFL opkøbte og for nylig lukkede Bellator, går en del kæmpere og venter utålmodigt på at få deres næste kamp. 

Det gælder også Zarey, der derfor har opsøgt muligheden for at holde sig aktiv med en kamp i KB Hallen den 26. april. 

Læs også: Tungt brag på plads i KB Hallen

Bulgarsk journeyman i modsatte hjørne
Over for sig får Zarey den bulgarske MMA-veteran Veselin Dimitrov, der kommer med en rekordliste på 14 sejre og hele 34 nederlag. 

Læs også: Janus Olsen begrunder ‘skifte’ til mellemvægt

Dimitrov skulle have kæmpet ved DFC 2.0 mod Rajbek Bisultanov, indtil eks-bryderen meldte fra med en skade. Nu får Dimitrov alligevel en kamp mere på dansk jord – ni år efter sit nederlag til Frodi Vitalis Hansen ved Octagon Athletes i Roskilde. 

Hovedattraktioner i dette opgør er dog Mohamad Zarey, der går under fighternavnet ‘The Kurdish Gorilla’ og har stoppet modstanderen i syv af sine otte sejre. 

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.