Danmarks MMA-univers

En måned til Airtox DFC 3.0: Nyt om fightcard, showet og udskiftning i kommentator-trio

Mark O. Madsen
Mark O. Madsen ved DFC 2.0. Foto: Airtox DFC.

Om en måned står den på det tredje stævne fra Mark O. Madsen og compagni, som samtidig bliver det første efter firmaets store sponsoraftale og derfor får titlen ’Airtox Dominance Fighting Championship 3.0’.

Fighting.dk tog en snak med Mark O. Madsen omkring alle de centrale elementer i det tredje show, og her følger en update på den live-oplevelse, der venter tilskuerne i KB Hallen, seerne på Pluto TV og selvfølgelig kæmperne den 26. april.

13 kampe er næsten på plads
Det vigtigste (synes vi her på redaktionen) først. Der bliver, som det ser ud lige nu, 13 kampe ved Airtox DFC 3.0. Otte professionelle og fem amatør. Som du måske har læst tidligere her på Fighting.dk, bliver det fansene, der afgør rækkefølgen på main card kampene via afstemning. Altså også main event. Så det her er kampene, der foreløbig er annonceret i tilfældig rækkefølge.

Læs også: Airtox DFC vil lade publikum bestemme main event

Pro-kampe:
Mack Promanee vs. Asad Temor (Norge)
Jon Stadil Palm vs. Ihsan Mangal (Norge)
Janus Olsen vs. Jovan Zdelar (Serbien
Joakim Jankovic vs. Ole Jørgen Mandt Johnsen (Norge
Marsel Terteryan vs. Abdulaziz Husein (Sverige)

Amatør-kampe:
Kasper Hansen vs. Jiffa Kundo (Sverige)
Emil Bamdad Shahriari vs. Nahid Kartal (Norge)
Mark Damstedt vs. Aleksander Lasinski (Polen)
Mikkel Emil vs. Vaidotas Dervin (Litauen)

Mack Promanee jagter første sejr i KB Hallen til Airtox DFC 3.0.

Som den hurtige hovedregner kan se, mangler der altså at blive annonceret tre kampe på main card og en enkelt blandt amatørerne. De ledige pladser blandt de professionelle var faktisk næsten fyldt ud med Arte Suave-fighterne Marco Birch og Abdullah Amer, der henholdsvis skulle have mødt nordmændene Harda Karim og Seyamand Rida.

Læs også: To danske afbud til Airtox DFC 3.0

”Jeg er ret overbevist om, at vi kommer til at se Seyamand Rida på kortet, og så er spørgsmålet om det bliver en kæmper fra SBG (Straight Blast Gym i Dublin, red) eller en anden klub, som vi er i dialog med,” siger Mark O. Madsen til Figting.dk og fortsætter:

”Harda Karim har jeg gjort mit bedste for at matche med en anden, men Karim har simpelthen set sig varm på Marco Birch. Han vil møde ham og har bedt mig matche dem i august. Kan det ikke blive august så i september. Kan det ikke blive i september så i oktober eller ultimativt i december. Så den kamp har vi i hvert fald til gode, og jeg tror, at de to stilistisk passer rigtig godt til hinanden.”

Marco Birch måtte melde fra med en skulderskade til Airtox DFC 3.0. Foto: Airtox DFC

Læs også: Janus Olsen forklarer ‘skifte’ til mellemvægt

Med Seyamand Rida på pro-kortet mangler der stadig to kampe for at nå op på de otte.

”De to yderligere kampe har vi egentlig matchet. Det bliver med udenlandske kæmpere. Det er den vej, vi gerne vil med Airtox Dominance Fighting Championship. Målsætningen er at skabe en dansk MMA-liga, der kan blive blandt de dominerende i Europa, og det arbejde kræver, at vi bevæger os over i mere internationale fights,” siger Mark O. Madsen.

”Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne have danskere på kortet. Jeg ville gerne have haft Marco Birch og Abdullah Amer på, men når de nu er ude med to skulderskader, der kom lige oven i hinanden, så er det her jo en naturlig udvikling i forhold til, hvor vi gerne vil hen.”

Læs også: Tungt brag på plads i KB Hallen – Hansen møder svensk charmør

Airtox DFC-præsidenten er ganske tilfreds med det line up, der er klar til at indtage buret på Frederiksberg den sidste weekend i april.

Kasper Hansen (tv) og Jonibek Yusupov havde den bedste kamp ved DFC 2.0.

”Til DFC 2.0 var niveauet af kampene rigtig godt, og det kunne jeg godt tænke mig at bibeholde. Nu får vi flere pro-kampe på kortet, og nogle mere erfarne kæmpere på. Vi begynder at bevæge os stille og roligt op ad niveaumæssigt,” siger Mark O. Madsen.  

Vil lave superfedt produkt for ’casuals’
Har du sikret dig en af de 2847 billetter til stævnet, så kan du forvente et setup med flere markante ændringer fra det seneste show.

”Vi har købt det samme lys-setup, som UFC kører med. Derudover har vi fire storskærme, der måler 15 kvadratmeter hver,” siger Mark O. Madsen, som især har planer om at bringe skærmene meget mere i spil denne gang.

Læs også: Marsel Terteryan må vente med at skifte vægtklasse

”De fire storskærme er en 400% øgning af vores setup i januar. Jeg vil rigtig gerne have langt mere indhold på dem. Storskærmene skal gerne følge publikum igennem en kampsportshistorie og klæde dem langt bedre på, end de blev sidst. Man skal kunne sætte sig ind uden at kende en eneste dansk MMA-kæmper og så blive underholdt fra klokken 18, når vi har den første kamp,” siger Airtox DFC-præsidenten.

Mark O. Madsen hilser på tilskuere ved DFC 2.0. Foto: DFC

”Der er en fast skare, der ved meget om dansk MMA, kender kæmperne og så videre. De skal selvfølgelig underholdes, men det vi gerne vil lave er et superfedt produkt for ’casuals’ altså dem der ikke nødvendigvis kender MMA eller de danske kæmpere.

Læs også: Mack Promanee møder norsk pro-debutant

De skal kunne sætte sig ind, blive informeret og underholdt hele aftenen i en udstrækning, hvor de føler ’wow, hvor var det fedt at opleve MMA’,” siger Mark O. Madsen.

Også gulvet – eller kanvassen – i buret bliver udskiftet med et nyt. Airtox DFC har investeret i grå kanvas denne gang, fordi den hvide fra de første to shows skabte for stor kontrast i KB Hallen.

DFC 2.0 i KB Hallen. Foto: Airtox DFC.

”Buret har været rigtig godt belyst, men der er blevet meget mørkt i arenaen,” siger Mark O. Madsen. Det skal den grå farve på kanvassen altså udjævne.

Nyt og revolutionerende bur
Lamperne i loftet og gulvet i buret er ikke det eneste, der skal justeres på, fortæller præsidenten, der har haft mange snakke med ingeniører og smede de seneste måneder for at skabe et helt nyt bur.

Læs også: Mark O. om nyt format: ‘Kommer til at lave bølger i europæisk MMA’

”I morgen (tirsdag, red.) starter vi produktudvikling af et helt nyt og, hvad jeg vil kalde, revolutionerende MMA-bur,” siger Madsens og tilføjer:

”Vores nuværende bur bliver samlet på samme måde som UFC samler deres. Men har vi visket tavlen ren og siger, at vi skal prøve at se, om vi kan gøre det smartere, end den måde man gør det på nu. Den prototype kommer ikke til at manifestere sig til 26. april, men jeg har en forhåbning om, at vi er i stand til at introducere buret ved vores næste stævne i august.

Jeg har jo en vild og vanvittig målsætning om, at vi skal kunne rulle ind i en arena klokken seks om morgenen, sætte hele vores show op, afvikle showet om aftenen og så pakke ned og være ude igen på én da. Ambitionen om at skære hele fredagen væk, gør nogle folk lidt usikre på, om det kan lade sig gøre, kan jeg godt mærke. Men det er målsætningen. Det bliver nok ikke 26. april, vi gør det, men det er der, hvis skal hen.”

Læs også: Europa rækker ud efter Airtox DFC – vil lave stævne for 10.000 tilskuere

Ny mand bag mikrofonen
Og så alligevel ikke helt. For til DFC 2.0 var en dansk amatørkæmper inde som stand-in til en enkelt kamp på kommentatorposten, og han imponerede Mark O. Madsen.

Wozniacki, tommy, wie
Kommentatortrioen til en af kampene ved DFC 2.0: Patrik Wozniacki, Tommy Kjærsgaard og Nicolai Wie. Foto: Airtox DFC.

Læs også: Mark O. Madsen: ‘Han har x-faktor’

”Nicolai Wie gjorde det fremragende ved det sidste stævne, og han er i kommentatorboksen, og så kommer Sebastian Vendel-Martinez også over igen og er en del af vores kommentatorteam denne her gang sammen med Patrik Wozniacki. Om de så sidder der hele aftenen eller der kommer andre gæstekommentatorer ind, det må vi se,” siger Mark O. Madsen, og bekræfter desuden, at der bliver genvalg til Sebastian Bull som ringannouncer og Camilla Ottesen som interviewer. 

Madsen, Ottesen, Wozniacki
Mark O. Madsen med Camilla Ottesen og Patrik Wozniacki ved DFC 2.0.

”Så har vi selvfølgelig arbejdet på flere forskellige ting, når det gælder vores tv-produkt. Et af de ting, jeg har sat som et mål er, at vi kan duplikere en UFC-fighter walk out. Sidste gang faciliterede Sebastian Bull fighternes walk out.

Der er UFC gode til at skabe suspense med deres lys og storskærme. De holder spændingen og kæmperens sang bliver allerede spillet, mens han stadig er ude backstage. UFC bruger meget energi på at opbygge stemning, og vi vil gerne bruge ligeså mange kræfter på at give vores publikum og kæmpere den ultimative oplevelse,” understreger Mark O. Madsen.

Fokus på kæmpernes oplevelse
En anden ting der har været i fokus siden sidst er gæsternes oplevelse. Men Airtox Dominance FC har også stillet skarpt på den oplevelse, deres kæmpere har haft ved de første stævner.  

Læs også: Ny dansker slutter sig til Airtox DFC 3.0

”Vi har brugt ret lang tid på at løbe igennem en evaluering af kæmpernes oplevelse ved DFC 2.0. Både de danske og de udenlandske. Vores gæster skal selvfølgelig have en fantastisk aften og gå der fra med den ultimative kampsportsoplevelse, men ligeså vigtigt er det, at den her gæsteoplevelse også gælder vores fightere. At vi spørger ind til hvad der virkede, og hvad der ikke virkede.

Mark O. Madsen
Mark O. Madsen ved DFC 2.0. Foto: Airtox DFC.

De fleste jeg talte med (efter DFC 2.0, red) havde en fantastisk god oplevelse. Der var enkelte ting i forhold til kommunikation, hvor vi kunne have gjort det bedre. Det har vi lyttet til, og det kommer til at gøre bedre,” siger Mark O. Madsen.

Læs også: Terteryan kontaktet af OKTAGON

Han fortæller desuden, at interessen fra de udenlandske kæmpere og klubber er steget massivt op til det tredje stævne.

”Den oplevelse, det var sidste gang, den har spredt sig i miljøet, for jeg bliver kontaktet af rigtig mange klubber,” siger præsidenten og nævner blandt andet irske Straight Blast Gym (hvor Conor McGregor bl.a. holder til, red.) og svenske Allstar, der har fostret en lang række UFC-fightere.  

Læs også: Jon Stadil: ‘De burde tage mikrofonen fra mig’

”Senest var det den største gym (klub, red.) nede i Østrig, som ringede i sidste uge og spurgte, om de kunne få en kæmper på kortet. Nu er der en måned til, så det var lige en postgang for sent, men det at så stort et gym ringer til mig for at få kæmpere på, det siger meget,” siger Mark O. Madsen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.