Danmarks MMA-univers

Marsel Terteryan om debuterende modstander: Ordet kan blive misbrugt

Marsel Terteryan havde styr på Nathan Massey ved DFC 01. Foto: Dominance FC.

Marsel Terteryan får for tredje gang af tre mulige co-main event i KB Hallen på lørdag. 

Great Danes-fighterens modstander skulle have været Abdulaziz Husein, men svenskeren trak sig kort før kampen, og i stedet er ungarnske-iranske Saeid Najafian trådt til. 

Alle artikler om Airtox Dominance FC 3.0 er sponsoreret af Pluto TV - hjemsted for livestreaming af dansk MMA.

Pluto TV har ingen indflydelse på artiklens indhold.

Du kan streame ADFC 3.0 direkte på Pluto TV lørdag den 26. april fra kl. 20.45

Læs også: Terteryan får ny modstander – møder notorisk afslutter

Det bliver pro-debut for Najafian, men Terteryan ser stadig sin nye modstander som en solid test.  

“Inden han flyttede til Ungarn og blev MMA-fighter, var han på det iranske landshold i kyokushin karate og har deltaget ved de asiatiske mesterskaber. Så han har en del international erfaring i kampsport, og jeg formoder, at det er på grund af den erfaring, at han føler sig klar til at tage en short notice-kamp,” fortæller Marsel Terteryan til Fighting.dk.

Læs også: Terteryan må vente med at skifte vægtklasse: Ingen i bantam turde møde mig

En af de mest omtalte kæmpere herhjemme

Oprindeligt havde Marsel Terteryan udset sig Mack Promanees modstander fra DFC 2.0 Hamza Dagdeviren, og en catchweight-kamp på vej mod et skifte til bantamvægt. 

Læs også: Terteryan er blevet kontaktet af OKTAGON

Trods en del ‘lokkemad’ fra dansk side blev det dog ikke til noget med den tyske fighter, og da den svenske duellant så også meldte fra, blev han Terteryan forståeligt lidt betænkelig. 

“Så stod jeg jo pludselig og var usikker på, om jeg overhovedet ville få en modstander. Mark (O. Madsen, red.) skrev til rigtig mange, som ikke var interesserede. Heldigvis bød ungareren ind,” siger Marsel Terteryan og tilføjer: 

“Han står registreret som 5-1 som amatør, men han er faktisk 7-1. Så jeg tænker, at ordet debutant kan blive misbrugt… Jeg blev jo også kaldt “debutant” – og nu er jeg en af de mest omtalte MMA-fightere herhjemme.”

Læs også: Terteryan jagter gammel kending: ‘Vil banke noget fornuft ind i ham’

Mere stille end normalt

Efter tovtrækkeriet med Hamza Dagdeviren, som endte med at gøre tyskeren så hidsig, at han kontaktede både Marsel Terteryans familie, venner og også undertegnede chefredaktør med ‘løfter’ om det ene og det andet, har der været mere ro Terteryan, end vi er vant til. 

Det skyldes ifølge ham selv dels, at der ikke kom så meget som et ord fra Abdulaziz Husein, efter deres kamp blev offentliggjort. 

Læs også: Tysker raser over Terteryan: ‘Respektløs og irrelevant’

“Der skal jo helst være to til en tango. Men jeg har også været i gang på en anden måde – der kommer blandt andet et program på DR, hvor de følger mig op til et ADFC-stævne. Så jeg sørger for, at vores sport både får opmærksomhed på de sociale medier og også hjemme hos Hr. og Fru Danmark,” understreger Marsel Terteryan. 

Nu går han efter at sætte endnu et statement lørdag i KB Hallen efter at have stoppet sine første to modstandere som professionel i første omgang.

“Mit absolutte mål er at ramme de helt store organisationer – jeg har sagt, at jeg kommer til at vise, at ADFC kan være et direkte springbræt dertil. Men der er nogle delmål, jeg først skal fuldføre. Og næste delmål er at afslutte ungareren,” lyder den selvsikre melding fra Marsel Terteryan.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.