Danmarks MMA-univers

Terteryan får ny modstander – møder notorisk afslutter

Terteryan før sin professionelle MMA-debut i september sidste år. Foto: Airtox DFC.

Med bare fire dage til, det går løs i KB Hallen til Airtox Dominance FC 3.0, har Marsel Terteryan fået ny modstander. Den notorisk rapkæftede Great Danes-kæmper skulle have mødt svenske Abdulaziz Husein i en kamp i fjervægt – men svenskeren har måtte trække sig fra opgøret.

I stedet får Terteryan ungarsk modstand i form af Saeid Najafian, der får sin pro-debut i KB Hallen. Najafian kommer dog med pæn kampsportserfaring og har ifølge Tapology en ganske flot amatør-rekordliste med fem sejre i seks kampe.

Alle artikler om Airtox Dominance FC 3.0 er sponsoreret af Pluto TV - hjemsted for livestreaming af dansk MMA.

Pluto TV har ingen indflydelse på artiklens indhold.

Du kan streame ADFC 3.0 direkte på Pluto TV lørdag den 26. april fra kl. 20.45

To afsluttere mødes
Marsel Terteryan har forløbigt gjort kort proces i sin tid som Airtox DFC-kæmper med to sejre i to kampe – begge afgjort i første runde. Men hans nye ungarske modstander kender også til det med at få afsluttet sine kampe hurtigt.

I de fem amatør-sejre, som Saeid Najafian står noteret for hos Tapology, har han fem finishes – heraf fire i første runder. Ungareren har desuden både sejre på knockout og på submissions via armbar og rear naked choke, så det tegner sig et billede af en ganske alsidig modstander.

Marsel Terteryans kamp er efter den store ADFC-afstemning, hvor fansene skulle bestemme fightcardets rækkefølge, sat til at være co-mainevent, da Terteryan fik næstflest stemmer.

Læs også: Airtox DFC har fundet sit main event – en bragende succes

Kampen er i følge vores oplysninger aftalt som en catchvægt-kamp, hvor kæmperne maksimalt må veje 64 kilo.

Airtox Dominance FC slår dørene op i KB Hallen nu på lørdag, den 26. april. Fighting.dk er selvfølgelig tilstede ved ringside og dækket eventet fra første til sidste blodsdråbe i vores populære liveblog.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.