Selvom hverken Airtox Dominance eller MMA GALLA havde stævner i den netop overståede weekend, så var der alligevel masser af action på den danske MMA-amatørscene søndag eftermiddag.
Her afviklede Great Danes Fight Club årets sidste udgave af deres såkaldte Low Key MMA-stævner i klubbens lokaler i Odense.
Læs også: Low Key MMA har vild fremgang: Hele 13 kampe venter i Odense søndag
13 kampe var oprindeligt på plakaten, men en enkelt kamp måtte aflyses, og derfor fik vi i alt 12 afviklede kampe.
Og det blev, ifølge Great Danes FC’s næstformand, Julie Herhold Larsen, 12 fede og imponerende kampe med god stemning hele vejen igennem.
“Flere kæmpere fik brændt krudtet af lidt for hurtigt. Sådan er det som ny. Men generelt så vi et højt niveau, stor respekt for hinanden og en flot indsats fra alle kæmpere og klubber. Virkelig et fedt stævne og med stort publikum,” lyder det fra Julie Herhold Larsen.
Her er resultaterne fra de 12 kampe ved Low Key MMA den 9. november:
- Kamp 1 – C-Class -70,1 kg: Charlie Halfdaner (Great Danes Fight Club) besejrer Noa Ringbæk (Renegade MMA) på split decision
- Kamp 2 – Junior -77,1 kg: Mads Andreasen (Yo In Kan) besejrer Sebastian Ømand (FighterZone.dk) på submission (armbar) i tredje runde
- Kamp 3 – B-Class -77,1 kg: Harald Danebod (Arte Suave) besejrer Gustav Balstrup (Great Danes Fight Club) på TKO (ground and pound) i første runde
- Kamp 4 – B-Class -77,1 kg: Jonas Wolff (Frederikshavn MMA) besejrer Tobias Andersen (Great Danes Fight Club) på submission (rear naked choke) i tredje runde
- Kamp 5 – B-Class -70,3 kg: Tobias Molbech (Mikenta) besejrer Sebastian Christensen (FighterZone.dk) på TKO i første runde
- Kamp 6 – B-Class -70,3 kg: Sina Nazari (Great Danes Fight Club) besejrer Mohammed Rasuk (Metanoia) på TKO i anden runde
- Kamp 7 – B-Class -65,8 kg: Andreas Gehlert (Great Danes Fight Club) besejrer Valdemar Baltzersen (FighterZone.dk) på point
- Kamp 8 – B-Class -61,2 kg: Elvis Boswell (CSA.dk) besejrer Max Lund (Aalborg Martial Arts) på TKO i anden runde
Kamp 9 – B-Class -77,1 kg: Caneren Ocak (FighterZone.dk) besejrer Rasmus Boye (Great Danes Fight Club) på point - Kamp 10 – B-Class -93,0 kg: Jakob John (Metanoia) besejrer Frederik Brandenborg (Great Danes Fight Club) på TKO i første runde
- Kamp 11 – B-Class -70,3 kg: Malik Nour (FighterZone.dk) besejrer Mikkel Nymann Lausten (CSA.dk) på point
- Kamp 12 – B-Class -65,8 kg: Sixten Barlby (Renegade MMA) besejrer Benjamin Pinar (Great Danes Fight Club) på submission (rear naked choke) i første runde



