Danmarks kampsportsunivers

Mikkel Lund om svær udebanekamp i Sverige: “Jeg forventer at komme tilbage på sporet”

Mikkel Lund i aktion under sin prodebut som MMA-kæmper ved Airtox Dominance 4.0. Foto: Airtox Dominance

Sidste torsdag blev det annonceret, at Mikkel Lund har en ny kamp på plads.

Efter tre kampe under Airtox Dominance-banneret skal den 34-årige dansker nu et smut til Sverige, hvor han skal kæmpe ved Apex Fight Night 13.

Læs også: Iskold Mikkel Lund booker storkamp: Møder ubesejret svensk prospect på udebane

Og det er en opgave, Mikenta-fighteren ser frem til.

“Det bliver mega fedt at komme over og prøve kræfter i en anden organisation. Min manager (Carina Møller Wellejus, red.) har arbejdet godt i kulissen. Vi har tidligere vendt, om det måske var en idé at prøve kræfter i udlandet. Timingen er god nu her, føler jeg,” forklarer Mikkel Lund.

Det er den 26. september, at Apex Fight Night 13 finder sted i Solnahallen i udkanten af Stockholm. Her kommer Mikkel Lund til at stå over for den lokale helt Rashid Gidaev, der er ubesejret som MMA-fighter både som amatør og professionel.

“Han skulle have en hel del amatørkampe og kommer vist med noget karatebaggrund,” fortæller Mikkel Lund, der dog som sædvanligt fokuserer mere på sig selv end sin kommende modstander.

“Jeg har stadig stor tro på egne evner – og jeg forventer at komme tilbage på sporet med en god sejr,” siger han.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.