Danmarks MMA-univers

MMA GALLA: Arte Suave-profil skal på revanchejagt i Brøndby

William Mørck uddeler øretæver ved et tidligere MMA GALLA-stævne. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

MMA GALLA har endnu en store dansk profil klar på kortet til deres stævne i Brøndby Hallen den 6. september.

Der er tale om det unge Arte Suave-talent William Mørck (12-2), erfarer Fighting.dk.

Læs også: Arte Suave-pro kalder MMA GALLA-champ ud: “Har evnerne til at slå ham”

William Mørck var også i buret ved MMA GALLA vol. 24 i Odense, hvor den unge dansker efter en tæt kamp tabte på split decision til svenske Joakim Olofsson.

Dermed er William Mørck på revanche-jagt, når han i Brøndby Hallen skal forsøge at sætte endnu en sejr ind på resultatlisten.

Går en vægtklasse ned
William Mørck kæmpede sin seneste kamp i letvægt (op til 70 kilo, red.), men kommer i Brøndby til at kæmpe i fjervægt, hvor den maksimale vægt er 65,8 kilo.

Ifølge Fighting.dks oplysninger skal den unge Arte Suave-kæmper op imod en spændende og ubesejret norsk kæmper, så trods sit nylige nederlag har MMA GALLA altså ikke valgt at en let matchning til William Mørck.

Kampen i Brøndby Hallen bliver William Mørcks kamp nummer 15 som amatør, og kæmper han sig til en sejr, så bliver den 13. i karrieren.

William Mørck træner til dagligt i københavnske Arte Suave, og han har ved flere lejligheder repræsenteret Danmark ved internationale mesterskaber, hvor han blandt andet er blevet nordisk mester.

Læs også: Landstræner efter VM-afbud: “William er meget påvirket”

Den bare 19-årige dansker har også tidligere leveret varen internationalt med vundne titelkampe i både Evolution Combat MMA i England og Goliath Fight Series i Skotland​.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.