Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA-brag på plads i Brøndby: Sigurd Rømer møder nykåret nordisk mester

Sigurd Rømer i kamp ved et tidligere MMA GALLA-event. Foto: Michael Boesen Barrett - sportsmedia.dk

MMA GALLA vol. 30 er blevet endnu en stor profil rigere.

Great Danes-kæmperen Sigurd Rømer er således blevet offentliggjort som kæmpet på fightcardet, som i forvejen var spækket med stærke matchups.

Læs også: Tegllund får co-main event i Brøndby – nu skylder Sandbeck kebab

Og det står også allerede nu klart, hvem Sigurd Rømer skal op i mod – og det gør bestemt ikke danskerens kamp mindre interessant.

Rømer møder nemlig svenske Josef Berggren, som må formodes at komme til den københavnske vestegn med selvtilliden i orden.

To nordiske mestre tørner sammen
Berggren er således nykåret nordiske mester i MMA i U23-klassen. I januar måned knockoutede han finske Veeti Kurhula og sikrede sig dermed NM-guld i vægtklassen på til 74,8 kilo.

Sigurd Rømer er i øvrigt også selv tidligere nordisk mester fra 2024.

Great Danes-profilen var senest i aktion ved MMA GALLA vol. 27 i november sidste år. Dengag besejrede danskeren franske Wilfried N’Guessan på submission i første runde og fik dermed vendt en skidt stime med to nederlag i træk.

Læs også: Rømer skal vende ‘to trælse resultater’: “Glæder mig til at rive hovedet af ham den anden”

MMA GALLA vol. 30 finder sted i Brøndby Hallen den 28. marts og har interim-titelkampen mellem spanske Miguel Haro og svenske Martin Corney som main event.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.