Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA har sjette pro-kamp i Brøndby Hallen på plads – én faldet fra hinanden

Igennem et par uger har MMA GALLAs main card i Brøndby Hallen 1. marts kun manglet at få modstander på plads til en enkelt af de seks danskere.

CSA’s Mikkel Hennings var den sidste af de professionelle, som manglede sin modstander, men nu er der fundet sådan en.

Læs også: Victory Tournaments kvartfinaler er klar – italienere afvist

Hennings skal op mod Maicon Kobayashi (7-11-1), som er født i Brasilien men kæmper under det portugisiske flag. Kobayashi er en stor fyr på 190 centimeter og med en rækkevidde på 208 ifølge Tapology.

Kobayashis kælenavn er ‘The Brazilian Nightmare’, men det er ikke fordi Hennings behøver misse noget nattesøvn at dømme ud fra brasilianerens rekordliste. Nok vandt han over rumænske Paul Bodnar (1-8) i sin seneste kamp, men hans foregående syv kastede seks nederlag af sig – fire før tid – og en enkelt uafgjort. Ufarlig er han dog ikke, for samtlige hans syv sejre er vundet før tid.

Læs også: MMA GALLA lancerer ny titel i main event i Brøndby

Maicon Kobayashi kæmpede senest hjemme i Portugal, men har også været forbi blandet andet Cage Warriors og den finske promotion Cage.

Lang skal have nye modstander

Mens den sjette og sidste pro-kamp altså er lukket, er main card dog alligevel ikke på plads. Oskar Langs planlagte modstander norske Luan Jashari Frantzen har nemlig meldt fra til stævnet, og derfor mangler Lang en ny mand at slås med.

Læs også: Dansk superfinale kan blive til virkelighed

Der ledes aktivt efter en ny modstander til Arte Suave-kæmperen, der var i kamp to gange i 2024 under MMA GALLAs banner.

I februar var Oskar Lang i den sejrende rolle, da han stoppede Blaz Ivkovic ved MMA GALLA vol. 17, mens det i maj blev til et point-nederlag til Eduard Evdokiov.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.