Dansk MMA går et hæsblæsende efterår i møde med masser af stævner. Et af dem er MMA GALLA vol. 27 i Aarhus, der løber af stablen den 4. oktober.
Og her har den danske MMA-promotion nu annonceret et ganske interessant opgør.
Læs også: Kampmann om ex-champs comeback: “Han kommer stærkt igen”
Der venter nemlig det aarhusianske publikum et gensyn med Rasul Khalimov, der også var i buret, da MMA GALLA gæstede Aalborg tilbage i maj måned.
Dengang leverede kæmper fra Fight Team Kolding en fantastisk præstation, da han afsluttede den ellers noget mere rutinerede Great Danes-kæmper Adam Kromborg på TKO efter lige over et minut i buret.
Nu får Khalimov så muligheden for at følge op på den flotte præstation i Aarhus. Her skal Kolding-kæmperen dog formentlig både overvinde sin modstander og publikum.
Læs også: Dansk kæmper skadet – misser MMA GALLA’s Brøndbystævne
Khalilov skal nemlig op mod Mads Rasmusen fra det lokale gym Aarhus Fight Academy. Hjemmebanehelten har de seneste år kæmpet hos DFC, UNITE og MMA GALLA – og i sin nu femte amatørkamp tørner han igen ud for MMA GALLA.
Rasmussen har en flot sejr over Islam Naurdiev ved DFC 1.0 som karrierens nok største bedrift.

Senest aarhusianeren var i buret var ved UNITE #7 på hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen, hvor det blev til et nederlag på point til Deividas Milius (i hvide shorts) fra Frederikshavn MMA.



