Der er efterhånden ikke så længe til, at dansk MMA vender tilbage efter sommerpausen.
Om præcis fem uger, lørdag den 29. august, indtager MMA GALLA nemlig Sydbank Arena i Odense til vol. 32 – og der er lagt op til en stor aften. Hele to titelkampe topper plakaten, når Simon Seiler og Jakob Dyrup begge skal forsvare deres bælter i henholdsvis weltervægt og sværvægt.
MMA GALLA har allerede offentliggjort ni kampe til stævnet. Tre af dem er rent danske opgør, og to klubber er særligt godt repræsenteret: Great Danes stiller med Simon Seiler, Jakob Dyrup og Rick Gangia, mens Arte Suave sender Ali Amer, Benjamin Sesay og Rida Jawad i buret.
Her er de ni kampe, der indtil videre er på plads:
Main card
- Titelkamp, weltervægt: Vítězslav Rajnoch (Tjekkiet) vs. Simon Seiler (Great Danes Fight Club)
- Titelkamp, sværvægt: Abdallah Gamal (Egypten) vs. Jakob Dyrup (Great Danes Fight Club)
- Catchweight: Djamalay Bersanukaev (Tyskland) vs. Ali Amer (Arte Suave)
- Weltervægt: Iman Samarghandi (Tyskland) vs. Rick Gangia (Great Danes Fight Club)
- Letvægt: Siyad Ozdoev (Tyskland) vs. Rida Jawad (Arte Suave)
Prelims
- Letsværvægt: Jos Wallenhauer (Metanoia) vs. Benjamin Sesay (Arte Suave)
- Catchweight: Tobias Vorm (Haslev Grappling Academy) vs. Rasambek Bisultanov (Aarhus Fight Academy)
- Mellemvægt: Gorm Ebbesen (Aarhus Fight Academy) vs. Malthe Reinke (Fight Team Kolding)
- Fjervægt: Sixten Balleby (Renegade MMA) vs. Hamza Al Nemer (Fight Team Kolding)
Samme dato som MMA GALLA vol. 32 afvikles Airtox Dominance 7.0 i øvrigt i Randers Arena. Det kort kigger vi nærmere på én af de kommende dage.



