Danmarks kampsportsunivers

Modstanderen brækkede hånden: Nu møder lokal Odense-kæmper national mester

Esben Lychau, flankerede af klubkammeraterne Oliver Petersen og Jakob Dyrup, i ringen ved Elite Fight League 3 tidligere i år. Her slog Lychau Omar Nehad sikkert på point.

For kæmperne i Great Danes Fight Club er kampe ved MMA GALLA i Sydbank Arena i Odense det tætteste, man kommer på en regulær hjemmebane.

Derfor kan Esben Lychau formentlig ånde lettet op, da han nu har fået ny modstander ved MMA GALLA vol. 28. Her skulle den rutinerede Great Danes-profil have mødt Fight Team Kolding-kæmperen Rasul Khalimov.

Læs også: Khalimov brækker hånden i første nederlag – melder fra til MMA GALLA-danskerbrag

Han brækkede dog hånden i forrige weekend, da Khalimov var i buret – og led sit første nederlag i karrieren mod Anton Bang (Rumble Sports) ved Airtox Dominance Academy 2.0.

Esben Lychau kan nu i stedet se frem til international modstand i form af franske Collins Njiakin.

Franskmanden er i øjeblikket indehaver af Irish Mixed Martial Arts Associations mellemvægtsbælte – en titel Njiakin vandt tidligere år, da han besejrede Valdas Valciukas på TKO.

Kampen mellem Esben Lychau og Collins Njiakin er en af i alt ni offentliggjorte kampe til MMA GALLA vol. 28, der headlines af Frederik Strauss’ titelforsvar i featherweight.

Læs også: Spansk Pimblett-modstander afløser skadet tysker: Møder Strauss i MMA GALLA-titelkamp

I main event står den den danske Arte Suave-pro over for den rutinerede spanske kæmper Miguel Haro, som tidligere i sin karriere har mødt – og tabt til – UFC-stjernen Paddy Pimblett.

Eventet løber af stablen den 22. november i Sydbank Arena i Odense.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.