Den danske fighter Sascha ‘Lionheart’ Stork leverede en stærk indsats, men måtte søndag aften se sig slået på point ved Muay Thai For Life (MTFL) 14 i Gøteborg, hvor hun mødte svenske Daniella Eshagi.
Stork tog kampen på short notice og i en tungere vægtklasse, end hun normalt kæmper i – men til trods for det, var det danskeren, som pressede højt fra start og ramte rent med flere præcise kombinationer.
I tredje omgang landede hun en skarp albue, der åbnede et dybt cut på Eshagi, hvilket fik publikum til at gispe.
Kampen kunne med lidt held være blevet stoppet, men på hjemmebane fik svenskeren marginalerne med sig.
I sidste ende giv kampen tiden ud, og dommerne gav sejren til Eshagi efter tre tætte omgange, som flere efterfølgende kaldte aftenens bedste kamp – og måske endda den bedste kvindekamp i MTFL’s historie.
En flot præstation af Stork, der tidligere i år sikrede sig VM-guld ved WBC’s amatørverdensmesterskaber i B-klassen. Ifølge vores oplysninger har Sascha Stork taget nederlag med oprejst pande, og hun skulle havde været i træningslokalet mandag.
Med den indstilling skal det blive spændende at se, hvad der venter af udfordringer næste gang for den 32-årige dansker.


