Danmarks kampsportsunivers

Netop frigivet fra mexicansk fængsel: Nu bliver han topnavn ved europæisk UFC-event

UFC aflægger et af sine sjældne besøg på europæisk grund, når Dana White & Co. lægger vejen forbi serbiske Beograd den 1. august.

Det er første gang, Serbien danner rammen om et UFC-event, men allerede nu tegner det til at blive en god aften i den serbiske hovedstad.

Flere kampe er blevet annonceret, og det er blandt andet værd at bemærke, at lokale Aleksandar Rakic rykker op i sværvægt, hvor polske Marcin Tybura venter.

‘Rakic vs. Tybura’ er sat som aftenens co-main event, men også main event er faldet på plads.

Her skal ligeledes serbiske Uroš Medić i action, når han møder en ganske kontroversiel skikkelse i form af amerikanske Daniel ‘D-Rod’ Rodriguez.

Amerikaneren, der tidligere har tabt en UFC-kamp til danske Nicolas Dalby, skabte overskrifter i MMA-verdenen, da han i sidste måned blev løsladt fra et fængsel i Tijuana, Mexico.

Rodriguez blev angiveligt arresteret og fængslet for besiddelse af marihuana – en lovovertrædelse, der kostede ham otte måneder bag tremmer.

Men det er fortid nu, og den 39-årige amerikaner er klar til en af karrierens største kampe ved UFC Beograd den 1. august, hvor ‘D-Rod’ altså tørner sammen med den farlige lokale helt Uroš Medić.

UFC Fight Night 283 – som er det officielle navn for UFC Beograd-eventet – finder sted 1. august.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.