Alle artikler om MMA GALLA vol. 23 præsenteres i samarbejde med Expekt. Artiklen indeholder reklamelinks.
Når Arte Suaves Oskar Lang på lørdag er tilbage i MMA GALLAs bur, så er det godt 10 måneder siden, at ‘Pitbull’ sidst var i kamp. Dengang tabte han til tyske Eduard Evdokimov, der var kaldt ind med få timers varsel.

MMA GALLA vol. 23 præsenteres i samarbejde med Expekt.
Find alle odds på MMA GALLA vol. 23 hos Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Annonce / indeholder reklamelinks
Siden var der skader, der skulle bringes i orden, og da han blev klar, var de sidste fightcard i 2024 fyldt op. Derfor tripper Lang for at komme i aktion igen.
Læs også: MMA GALLA lancerer ny streamingplatform
“Jeg glæder mig super meget til 1. marts. Jeg har virkelig brugt tiden fornuftigt og arbejdet på alle de aspekter, som jeg følte, at jeg manglede at få styr på. Sidste kamp var ret hård, men det var også en virkelig god kamp at få. Den viste mig mange ting, så det var en god kamp at få, og jeg synes, jeg har lært meget om mig selv, og hvad jeg manglede,” siger Oskar Lang til Fighting.dk.
Oprindeligt skulle han have mødt norske Luan Jashari Frantzen i Brøndby Hallen, men Frantzen måtte melde fra med en skade, og i stedet hedder modstanderen nu Lukasz Gradzki. Afløseren kommer fra Polen, og det er med til at gøre kampen ekstra speciel for Oskar Lang.
Læs også: MMA GALLA klar med ny kamp – ‘Essentielt for sportens udvikling’
“Jeg er selv polak, så det er en meget spændende kamp for mig. Hvis man kigger på hans rekordliste, så kan man se, at han har kæmpet til nogle gode stævner med højt niveau, og det kan muligvis være med til at hjælpe mig i retning af de næste skridt, som jeg kunne tænke mig at tage.”
Expekt udlodder som den eneste hjemlige bookmaker odds på MMA GALLAs stævner. De vurderer Oskar Langs chancer mod Lukasz Gradzki som gode, men forudser også en tæt kamp.

Anden ønske-destination end de fleste
I de senere år er flere danskere taget til tjekkiske OKTAGON, som p.t. ses som den største MMA-promotion i Europa. Inden da var Cage Warriors en hyppig destination. Men ingen af dem er det næste skridt, Oskar Lang snakker om.
Læs også: Ny quiz – dansk MMA-historie #2
“Jeg er meget interesseret i at komme ind på det polske marked, og kunne godt tænke mig at kæmpe hos for eksempel KSW. Lukasz Gradzki har selv mødt modstandere, der har været der og er kommet godt videre bagefter. Så jeg tager den her kamp som en mulighed for at vise mig frem, og det gør mig også meget motiveret for at levere en god kamp, hvor jeg måske får vist mere, end jeg plejer at gøre,” lyder det ærligt fra Oskar Lang, der er med på, at det er en anden vej, end de fleste danske professionelle drømmer sig hen.
Læs også: “Han er ekstremt god”
“Der er mange, der kigger mod England og den slags, og det føler jeg ikke rigtig er mig. Jeg kunne godt tænke mig at kæmpe på det, man vel kan kalde for en hjemmebane. Jeg har set de kampe fra jeg var helt lille og kender folk, der har kæmpet dér, som jeg har set op til lige siden starten af min karriere. Så det kunne være et spændende sted at komme hen og så videre derefter, siger ‘Pitbull’ og understreger, at slutdestinationen stadig skal være UFC.
Ligeglad med lunken start som pro
“Jeg har altid sigtet efter at komme det højeste sted hen, og det ændrer sig ikke. Nu ved jeg godt, at der er mange, der vil kigge på min rekordliste og sige ‘okay, det gik sgu galt fra start af’, men sådan ser jeg det slet ikke. Jeg giver ikke op på de drømme, jeg startede med at have,” siger Oskar Lang.
Læs også: Oliver Vorm overrasket over modstanders skræk-statistik
Hans pro-karriere startede for to år siden med et nederlag til norske Torpal Merjoev, som nu er champ i letvægt i MMA GALLA. Siden fulgte sejr over landsmanden Jonas Troest og et frustrerende nederlag til tyske Zemaray Afzali, som møder netop Troest i en rematch på samme kort lørdag aften. Efter en submission-sejr over Blaz Ivkovic førte så altså et nederlag til Evdokimov i foråret. Men rutsjeturene har heldigvis ikke fået Lang til at vakle i troen på MMA-drømmene.
“Jeg har stadig de samme ambitioner, som da jeg startede min pro-karriere. Jeg sigter stadig efter at komme så højt op, som jeg kan. Lige nu sigter jeg efter KSW og så senere UFC. Det kan godt være, jeg ikke havde den bedste start, men jeg tror på, at hvis man leverer det bedste, man kan hver gang, så skal det nok betale sig tilbage på et eller andet tidspunkt,” siger Oskar Lang.
Læs også: Udskiftning i Victory Tournament – dansker får modstander fra berømt klub
“Det der med at jeg er 2-3, prøv og hør jeg kan slutte året med at være 6-3 og så starter jeg på ny der fra. Jeg ved ikke, hvad der skulle ske for, at jeg ikke var motiveret, for jeg har aldrig nogensinde mistet det drive, jeg havde fra start,” understreger fjervægteren.
Indeholder reklamelinks | 18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu