Norske Benjamin Hauser skulle have mødt svenske Kevin Törö, når Airtox Dominance 6.0 løber af stablen den 6. juni.
Læs også: Officielt: Hauser møder svensk rival i KB Hallen
Men den rent nordiske duel ser nu ud til at være afblæst.
Kevin Törö skulle således have meldt fra til kampen her 12 dage før det går løs i KB Hallen.
Det skriver Benjamin Hauser i hvert fald i et opslag på sin Instagram-profil.
Her fastslår den selvsikre nordmanden også, at han tilsyneladende har skræmt Kevin Törö fra at tage kampen.
Hauser virker i det hele taget ikke voldsomt ærgerlig over afbuddet og føler sig stadig overbevist om, at han nok skal komme i buret alligevel den 6. juni.

Benjamin Hauser skrev kontrakt med Mark O. Madsen og Airtox Dominance sidste efterår, og siden har nordmanden tiltrukket sig masser af opmærksomhed fra både medier og potentielle modstandere.
Læs også: Stadil Palm og Hauser i ophedet ordkrig: “Du får mere op i Instagram end at vinde kampe”
Benjamin Hauser vandt sine første to kampe som professionel på knockout, men led karrierens første nederlag ved Airtox Dominance 5.0, hvor portugisiske Romario Jaguar var for stor en mundfuld.



