Danmarks kampsportsunivers

Ricci afviser grappling-kritik: “Kan ikke huske, jeg skulle have sagt noget dårligt”

Tabatha Ricci (th.) efter en træningssession. Foto: Instagram

I ugen op til denne weekends UFC-event, har der været talt meget om, at brasilianske Tabatha Ricci skulle have udtalt sig negativt om grappling-aspektet af MMA-sporten.

Flere har set det som en kritik af landsmanden Virna Jandiroba, som Ricci står over for i co-main event, men på UFC’s Media Day op til kampen har Ricci afvist den påstand blankt.

Læs også: UFC Fight Night-optakt: ‘Money’ Moicano møder skotsk knockout-specialist

“Jeg kan ikke huske, at jeg har sagt det. Jeg har aldrig sagt noget dårligt om jiu-jitsu,” forklarer Ricci de fremmødte journalister.

Tabatha Ricci kommer selv fra en baggrund i judo og brasiliansk jiu-jitsu, og hun understregede, at grappling er en central del af hendes stil – og noget, hun sætter stor pris på.

Handler om forståelse
Ifølge hende handler diskussionen i højere grad om publikums forståelse af sporten end om selve kampstilen.

“For folk, der ikke forstår så meget af kampsport, er det måske sjovere, når kampen er stående. Men hvis du forstår grappling, så er det meget spændende,” lyder hun.

Dermed lukker hun hurtigt ned for det, der ellers kunne have udviklet sig til en klassisk “striking vs. grappling”-debat op til opgøret.

Læs også: Vægtkaos i UFC – tre fightere misser vægt før Apex-event

Kampen mod Virna Jandiroba er co-main event ved weekendens UFC-event. Kan Ricci besejrede den nylige titeludfordrer, så kan hun formentlig selv nærme sig et titelskud.

UFC Fight Night: Moicano vs. Duncan afvikles i nat dansk tid og kan fra klokken 02.00 ses på Viaplay.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.