Lørdag aften kan danske fightfans se frem til at se en af de seneste års mest dominerende danske fightere i kamp.
Efter at have mistet sit MMA GALLA-weltervægtsbælte til irske Cian Cowley tilbage i april måned, er Seiler mere end almindeligt klar til en tur i buret.
Alle artikler om MMA GALLA vol. 27 er sponsoreret af Expekt – eksklusive odds på dansk MMA.
Se odds og spil med hos Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
“Jeg ser virkelig frem til det. Jeg har ikke kæmpet siden nederlaget i april, og det kløer i knoerne,” siger Simon Seiler til Fighting.dk.
Læs også: Bookmaker: Så stor favorit er Seiler i aften
Den 31-årige Great Danes-kæmper havde et fantastisk 2024 med tre sejre i træk – kulminerende med sejren over Mikkel Hennings i oktober, hvor Seiler sikrede sig MMA GALLA’s weltervægtsbælte.

Efter nederlaget til Cowley meldte Seiler selv ud, at han skulle hjem og have kigget på nogle ting, der skulle forbedres.
Forud for kampen på lørdag, er han dog lidt hemmelighedsfuld i forhold til, hvad han præcist har arbejdet på.
“Det bliver business as usual. Der har været nogle skift i fokus på min træning, som jeg forventer bliver åbenlyse i buret,” lyder det fra Simon Seiler.
Garanterer en finish
I aften står danskeren over for en ganske rutineret modstander i form af brasilianske Assis Silva på 41 år.
“Jeg ved, at han er en erfaren herre. Alt efter hvor man kigger, så har han i hvert fald i omegnen af 20 professionelle kampe, hvoraf han kæmpede den første, før jeg overhovedet begyndte at træne MMA. Dertil har han sortbælte i BJJ. Men ærligt, så kommer intet af det til at redde ham. Som altid garanterer jeg en kamp afsluttet før tid,” lyder det selvsikkert fra Simon Seiler.
Den danske Great Danes-kæmper har fortsat store ambitioner i sin MMA-karriere, og med en sikker sejr over Assis Silva ser han sig selv godt på vej mod endnu et titelskud.
“Det kan uden tvivl blive en start på endnu et run for MMA GALLA-weltervægttitlen,” fastslår Simon Seiler, der efter Prince Avanus afbud tidligere på ugen kan se frem til at kæmpe main event i aften.
Læs også: Tidligere champ overtager main event efter Avanu-afbud
MMA GALLA vol. 27 – med Simon Seiler som hovednavn – starter klokken 18.00 i aften i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus. Otte kampe er på programmet – og du kan følge dem alle sammen direkte i vores populære liveblog.


