Nicolas Dalby kæmper natten til søndag ved ‘UFC on ESPN: Gerry vs Prates’, hvor den danske weltervægter skal i buret mod jamaicanske Randy Brown.
Det er Dalbys første kamp i UFC-buret siden juni 2024, hvor han tabte en virkelig tæt kamp på split decision til russiske Rinat Fakhretdinov.

Alle artikler om UFC on ESPN: Garry vs Prates er sponsoreret af Expekt.
Find alle odds på UFC-eventet på Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Læs også: Favorit eller underdog? Se odds på Nicolas Dalbys UFC-brag her
Den tætte afgørelse fra det nederlag gør, at Dalby går ind til opgøret mod Randy Brown med et lidt anderledes mindset. Det fortæller han i et interview med UFC.
“Når det bliver afgjort på en split decision, så kan det virkelig gå begge veje. Jeg har tidligere i min karriere selv været på den gode side af et par meget tætte afgørelser. Men lektien er; jeg skal ind og være mere afgørende og dominerende, lyder det fra Nicolas Dalby.
Var hård ved sig selv
Den 40-årige dansker erkender også, at han skulle bruge lidt tid på at fordøje nederlaget fra sidste sommer.
“Jeg har været hård ved mig selv over at tabe kampen, men det har også bare givet mig endnu mere motivation. Mentalt havde jeg en dårlig dag, og hvis jeg på en dårlig dag mod en kæmper, der er i top 20 i verden i min vægtklasse taber på en tæt split decision, så er det ikke så dårligt endda, lyder rationalet fra Dalby.
Danskeren har tidligere på sociale medier været efter sin kommende modstander for ufine tricks i form af eye pokes.
Læs også: Dalby prikker til modstander: Han kan kun vinde den her med eye-pokes
Det forholder Dalby sig også til i optaktsinterviewet.
“Vi har set alle Randys kampe – og i alle kampe laver han eye pokes. Nogle gange ser det uforsætligt ud, men andre gange er det helt bevidst. Vi har også set, at han har en tendens til at skrue op for tempoet i kampen lige efter et eyepoke,” forklarer Dalby.
Lader modstanderne diktere tempoet
Eye pokes eller ej, så tror danskeren på sig selv før kampen.
“Randy gør det godt i sine kampe – men han har en tendens til at lade modstanderne diktere tempoet i kampen. Jeg bliver overrasket, hvis han kan håndtere mit pres, siger Dalby, inden han runder af:
“Medmindre han poker mine øjne ud.”
Du kan se ‘UFC on ESPN: Gerry vs Prates’ på Viaplay fra kl. 03.00 natten til søndag. Nicolas Dalby kæmper som kamp to på maincard, så vi forventer at se ham i buret omkring 03.30.
Husk, at du kan spille på samtlige kampe ved weekendens UFC-event hos vores faste samarbejdspartner Expekt. Lige nu ser oddsene på maincard sådan her ud – med Nicolas Dalby som underdog til odds 2,95:
