Det er blevet fight night, og selv om der har været aflysninger og nye modstandere på vejen til UFC 310, så er dagen nu endelig kommet. Mellem de mange kampe på kortet er en af de helt store – måske den mest imødesete – aftenens co-main event. Resultatet af denne kamp kan vende op og ned på hele weltervægtsdivisionen. Ian Machado Garry og Shavkat Rakhmonov kæmper om, hvem der potentielt kan stå overfor Belal Muhammad i 2025 og dermed også kæmpe om bæltet.
Fighting.dk har her samlet fem gode grunde til, at du ikke må glip af kampen mellem to af de mest spændende fightere i vægtklassen.
Følg vores live-blog fra UFC 310 fra kl. 04.00 her.
Begge fightere er ubesejrede – indtil videre
Begge kæmpere er ubesejrede i MMA-buret, hvilket understreger, at det er en kamp mellem to af sportens største talenter. Ian Machado Garry er kendt for sin tekniske præcision, mens Shavkat Rakhmonov er frygtet for sine allround færdigheder og evne til at afslutte kampe i UFC med både brutale KO’s og submissions. Dermed er der én af de to, som får sit første nederlag på CV’et – hvis kampen altså ikke bliver uafgjort.
Potentielt bæltekamp på spil: Kampen er en co-main event, og vinderen bliver number one contender til Belal Muhammads bælte. Begge kæmpere har allerede bevist sig som topnavne. Det skulle have været champen Belal Muhammad og Shavkat Rakhmonov, der skulle kæmpet i aftenens main event. Men Muhammad er skadet og nu kan Ian Machado Garry gribe muligheden for at erobre guldet i det nye år, hvis han kan vinde over både Shavkat Rakhmonov og Belal Muhammad. Lidt af en bedrift, hvis det lykkes ireren.
Se vores spiltips fra UFC 310 her.
Stilkontrast
Ian Machado Garry er en taktisk kickbokser med lynhurtige kombinationer og stærk afstandskontrol. Garrys måde at finde ro gennem hele kampen og hele tiden give modstanderen noget at tænke over gør ham til en yderst farlig kæmper. Shavkat Rakhmonov er en alsidig fighter med et imponerende grappling-arsenal. Men Ian Machado Garry skal ikke kun være opmærksom på takedownsog submissons. Shavkat Rakhmonovs strikinger ikke bare hård, men også af en høj teknisk kaliber, hvor han finder veje til både kæben og resten af kroppen. Deres forskellige kampstile kan føre til en spektakulær kamp, da hverken den ene eller den anden er kendt for at trække sig tilbage, når de bliver presset.
Fem runder med intensitet
Selv om det ikke er hovedkampen, er opgøret sat til fem runder, hvilket betyder masser af tid til dramatik og taktiske justeringer, der kan holde fansene på kanten af sædet gennem hele kampen. De to fightere har også stået overfor hinanden i træningslokalet og kender derfor lidt til hinanden i forvejen. Både Ian Machado Garry og Shavkat Rakhmonov har fortalt, hvordan den ene træningssæssion endte med en submission, som Ian Machado Garry måtte tappe ud til. Men som både fans og fightere ved, så er der stor forskel på at stå i træningslokalet og kæmpe i buret på den helt store scene.
Betydningen for divisionen
Weltervægt-divisionen er en af de mest konkurrenceprægede i UFC, og denne kamp kan definere fremtiden for toppen af divisionen. Det er ikke bare en kamp, men en vigtig milepæl for begge kæmperes karriere.
Hvis du er en fan af højintens MMA med teknikere i verdensklasse, så er dette en kamp, du ikke må gå glip af.