Danmarks kampsportsunivers

Spår dansk VM-gyser: Mortensens WBA-titelkamp er fuldstændig lige

Det er umuligt at spå om, hvem der lørdag morgen dansk tid kan kalde sig WBA-verdensmester i kvindeboksning i superbantamvægt.

I hvert fald vurderer bookmakeren Expekt, at titelkampen mellem Melissa Mortensen og den mexicanske modstander Mayeli Flores er helt lige. Begge boksere giver odds 1,85 i tilfælde af en sejr – altså en ren 50/50-kamp ifølge spiludbyderen.

Læs også: Dansk VM-udfordrer har sat kursen mod USA: “Jeg føler mig mere end klar”

Og det er ellers ikke, fordi de to boksere på papiret er lige langt i karrieren. Flores (13-2-1) er tidligere WBA-mester i netop superbantamvægt og fortsat rangeret højere en del højere på diverse ranglister end danskeren, mens Mortensen blot skal bokse sin tiende kamp som professionel.

Alligevel spår Expekt altså den ubesejrede dansker fine chancer for en VM-triumf.

VM-kampen finder sted natten til lørdag dansk tid på Pechanga Resort Casino i Temecula, Californien, hvor Mortensen bokser på samme fightcard som Amanda Serranos hovedkamp. Det bliver samtidig danskerens første kamp uden for Danmarks grænser – og en sejr vil for alvor sætte hende på verdenskortet.

Læs også: I Thorslunds fodspor? Fredag bokser ubesejret dansker storkamp om WBA-bæltet

Annonce | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.