Dina Thorslund giver den gas i træningslokalet frem mod sin store VM-kamp den 8. august om intet mindre end fire bælter.
Forleden fik den ubesejrede dansker fløjet den tidligere VM-udfordrer Raven Chapman ind som sparringspartner.
Læs også: Thorslund sparrer med tidligere VM-udfordrer før VM-brag om fire bælter
Og onsdag var det så landsmanden Melissa Mortensens tur til at gå runder med Thorslund i ringen.
Varde-bokseren har selv vundet alle sine ni professionelle kampe og skal selv snart bokse om WBA-bæltet i superbantamvægt mod mexicanske Mayelli Flores (13-2-1).
Og hun lægger ikke skjul på, at hun er imponeret over Thorslund.
Læs også: Ubesejret dansker får stor VM-kamp – skal bokse om WBA-bæltet
I en story på Instagram skriver hun således:
“Tak for 10 omgange @dinathorslund, glæder mig så meget til at heppe på dig d.8 august. Du er så klar og ved du hiver alle bælterne med hjem til Danmark, du fortjener det!”

Thorslund (24-0) møder den nuværende verdensmester Cherneka Johnson (19-2) om alle fire bælter lørdag den 8. august på Caribe Royale Resort i Orlando, Florida.
Thorslund har tidligere siddet tungt på VM-tronen, men en graviditet tvang hende i 2025 til at frasige sig bælterne. Den ubesejrede dansker har dog op til kampen slået fast, at hun er klar til at minde hele bokseverdenen om, hvorfor hun aldrig har tabt en kamp.
Læs også: Thorslund med klar besked før VM-kamp: “Jeg er ubesejret – og vil minde hende om hvorfor”



