Danmarks kampsportsunivers

‘Suga’ er tilbage: O’Malley knockouter sejrsvant canadier til buldrende jubel

Billede: Sean O'Malleys Instagram

Publikum fik det, de var kommet for.

Den farverige og enormt populære Sean O’Malley gjorde for alvor sit comeback, da han ved UFC Freedom 250 på plænen foran Det Hvide Hus knockoutede canadiske Aiemann Zahabi i anden omgang – til buldrende jubel fra publikum, der hyldede en af sportens største publikumsmagneter på hjemmebane.

Efter en ganske afventende første omgang fandt ‘Suga Sean’ åbningen i anden, da han fangede Zahabi med to giftige slangehug, der sendte canadieren i kanvassen – og fik kampen stoppet.

Sejren er på flere måder bemærkelsesværdig. Ikke bare havde Zahabi ikke tabt en kamp i mere end seks år – canadieren var heller aldrig blevet stoppet før.

Begge ting blev altså brudt af den tidligere bantamvægtsmester, som dermed for alvor melder sig tilbage i kampen om titlen efter to nederlag til Merab Dvalishvili.

Det var samtidig aftenens femte kamp – og femte afslutning i træk, så endnu en gang fik det historiske White House-event en eksplosiv afgørelse.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.