Jeg havde glædet mig til Maycee Barber vs. Rose Namajunas. Efter Barber havde lidt for meget fart på, da hun stormede ind i UFC, så har det set meget bedre ud i de seneste kampe for ‘The Future’ (nej, Ian Garry, den selvudnævnte tredjebedste taler i UFC’s historie, kan ikke engang komme op med et originalt kælenavn). Seks sejre på stribe over bedre og bedre navne. TKO og performance bonus i en banger mod Amanda Ribas. Jovist, fremtiden så igen spændende ud for Barber med en interessant duel i form af den flerdobbelte eks-champ ‘Thug’ Rose. Men hendes første main event – endda på hjemmebane i Colorado – må vente på grund af en gevaldig omgang kyssesyge.
Ind på scenen træder i stedet en af de mere oversete kvinder i UFC’s kartotek. Tracy Cortez har ikke løbet med meget af opmærksomheden, siden hun erobrede en kontrakt i Dana White’s Contender Series. Faktisk har hun nok fået mere omtale for sit forliste forhold til kollegaen Brian Ortega, end sin stime på 11 sejre i træk. Endnu et eksempel på, man ikke skal finde kærligheden på arbejdspladsen.
Men sygdomsvikar eller ej, så er det godt at se Cortez få sin fortjente plads i rampelyset. Nok er kampen kun hendes sjette på fem år siden Contender Series-sejren, og nok er ni af hendes 11 sejre vundet på point, men en stime som Cortez’ er yderst usædvanlig i UFC’s kvinderrækker, så hun fortjener fuldt ud den lakmustest, som hun nu får i Rose Namajunas. ‘Thug’ Rose er muligvis ikke længere den kæmper, der sparkede Joanna Jedrzejczyk af tronen, men hun er stadig en del af eliten og bør være favorit i næste weekends hovedkamp.
Men Cortez’ debut på toppen af plakaten har givet undertegnede noget at tænke over. Namajunas, Germain De Randamie, Holly Holm, måske endda Valentina Shevchenko og flere tidligere dronninger af deres vægtklasser, har i deres senere kampe lignet nogen, der er på vej ned ad den anden side af bakken. Men hvem er så de kommende dominatrixer i UFC? Herunder følger mit bud på de 10 kvinder, der har mest potentiale for at vinde titlen i en af de tre aktive vægtklasser. Listen består kun af kæmpere, der ikke har haft chancen for at vinde et UFC-bælte endnu.
10. CASEY O’NEILL
Det er indrømmet lidt diskutabelt at lægge ud med den australske skotte. ‘King’ Casey O’Neill kommer nemlig ikke fra ét men to nederlag. Jeg kan bare ikke slippe den lethed, som hun indtog UFC med fra debuten mod Shana Dobson i 2021. Det blev til tre sejre på snor, hvor hun lignede en jiujitsu-instruktør, der legede med de nye elever. Men efter en gritty split decision over velvoksne og vanskelige Roxanne Modafferi, fulgte først et pointnederlag til Jennifer Maia oven på en alvorlig skade, og senest – noget mere bekymrende for BJJ-specialisten O’Neill – et submission-nederlag til Ariane Lipski. Smertelige snubletråde for den australierede skotte oven på et indtil da perfekt karriereforløb. Men det er trods alt få kæmpere, der bliver UFC-mestre som ubesejrede, og jeg tror stadig på projektet. Mødet med den tidligere OKTAGON-champ Tereza Bledá på hjemmebane i Perth ved UFC 305, vil måske give os det endelige svar om ‘King Casey’.
9. NORMA DUMONT
‘The Immortal’ har ikke helt levet op til sit kælenavn i UFC, men hun har en rigtig fin statistik i firmaet med fire sejre på stribe og i alt syv ud af ni. Det er ikke til at vide, om Dumont havde haft et ligeså pænt CV for UFC-tiden, hvis kampene mod Karine Silva, Erin Blanchfield og Holly Holm var blevet til noget, og selv om hun senest fik trimmet sig ned i bantamvægt, føles det ikke helt garanteret, at hendes vægtproblemer er fortid. Men Dumont har masser af momentum og agerede senest effektiv bouncer for den returnerende tidligere champ Germaine De Randamie. Hun huserer i bantamvægt, hvor køen til titelkampene er kort, og med en sejr over Irene Aldana ved Noche UFC, vil hun for alvor melde sig blandt udfordrererne til Raquel Pennington.
8. TRACY CORTEZ
Som allerede omtalt har Tracy Cortez ikke fået meget kredit for en foreløbig flot MMA-karriere. Når man ikke har tabt i syv år og har vundet alle sine fem UFC-kampe, så har man bestemt evner. Men der er også store spørgsmålstegn ved Cortez, som ikke har mødt et rigtig stort navn i UFC endnu, og på grund af skader, problemer med at ramme vægt og andre irriterende faktorer, har hun heller ikke holdt en ret høj kampfrekvens. Men mange af spørgsmålene bliver besvaret, når hun møder sin hårdeste test på lørdag i karrierens første main event i Denver på lørdag. Det er også Cortez’ mulighed for at lukke munden på dem, der mener hendes ydre har været med til at skaffe hende pladsen som nummer 11. på ranglisten i fluevægt.
7. NATALIA SILVA
For et par år siden signede UFC en lang række nye ansigter til kvindedivisionerne, og flere af dem har vist rigtig stærke takter. Som Silva, der rider på en stime på 11 sejre i træk, og endda har leveret et par spektakulære knockouts undervejs. Silva skal efter fem sejre under UFC’s flag til at tage et skridt op ad, når hun til september kommer op imod landskvinden Jessica Andrade. Det bliver absolut Silvas giftigste modstander til dato, men vi har også set, hvor risikobetonet Andrades frembrusende stil er over for dygtige tekniker med bedre fodarbejde. Der er mulighed for at sende et statement for Natalia Silva her.
6. KARINE SILVA
Også Karine Silva var en del af det nye kuld fra 2022, og ligesom navnesøster Natalia har hun virkelig vist sine kvaliteter frem. Karine ender højere end Natalia, fordi hun i imponerende grad har levet op til kælenavnet ‘Killer’ – blandt andet ved sat ryge sine første tre UFC-modstandere som slatne ål i første omgang. Det er oven i købet sket med tre forskellige typer submissions. Senest måtte hun nøjes med at vinde på alle tre dommeres scorecards, da hun besejrede Ariane Lipski, men Karine Silva er klar til næste skridt og skal optrappes. Når tredje kapitel af sagaen mellem Alexa Grasso og Valentina Shevchenko er skrevet, kan fluevægtstitlen endelig sættes på spil mod nye ansigter, og med en eller to sejre over større navne vil Killer-Karine være en darkhorse.
5. ERIN BLANCHFIELD
Inden hendes seneste kamp ville Erin Blanchfield nok have ligget et par pladser højere oppe af den liste. Havde den fået et andet udfald, så var hun utvivlsomt næste udfordrer til vinderen af Grasso vs. Shevchenko III. Men Blanchfields blodfattige indsats mod Manon Fiorot i hendes første main event var en kæmpe skuffelse. Ikke nok med at hun kom totalt til kort over for den større og stærkere franskmand. Hun gjorde det efter meriterende sejre over tidligere udfordrer Taila Santos og tidligere mester Jessica Andrade. Blanchfield var bygget op som amerikanernes next big thing i kvindernes rækker, hvor kun Namajunas har gjort de røde, blå og hvide farver ære de senere år. Derfor var skuffelsen også det større, da hun viste sig ikke at være nær klar endnu. Men ‘Cold Blooded’ Blanchfield er kun 25 år og har et kæmpe potentiale. Hun kommer til at kæmpe om bæltet igen, og så er eventuelle nerver over at stå på den store scene forhåbentlig smidt væk.
4. MAYCEE BARBER
Hun har allerede fået ros i starten af denne artikel, og det giver sig selv, at hun ligger godt til i toppen efter seks sejre på stribe over solide navne. Det har klædt Maycee Barber at spise lidt af den berømte humble pie, efter hun kom ind i UFC med en så stærk selvtillid, at det var ved at glide over i arrogance. Hun drog land og rige rundt og trænede i alskens anerkendte MMA-klubber uden at nogen var værdige til at holde hendes opmærksomhed. Hun proklamerede, at hun allerede efter et par kampe, var klar til at nappe selveste Jon Jones’ rekord som yngste UFC-champ. Og da hun endelig blev sat på plads af rutinerede Roxanne Modafferi, greb hun mikrofonen på ækleste Anthony Joshua-manér og holdt en nedladende tale om, at hun nærmest var glad for at tabe, fordi det kunne give Roxy lidt solskin. Siden har Barber koncentreret sig mere om at blive en bedre kæmper end at snakke om det. Ikke alle sejre i hendes seneste seks på stribe har været lige overbevisende, men hun er den komplette pakke, og vi kommer til at se hende kæmpe om bæltet før eller siden.
3. MANON FIOROT
Fluevægt er ved at gøre stråvægterne rangen stridig som den mest interessante af kvindernes vægtklasser. Ikke mindst takket være Manon Fiorot. ‘The Beast’ er utvivlsomt den næste udfordrer til bæltet, efter Alexa Grasso og Valentina fuldbyrder deres trilogi. En trilogi, jeg ikke helt forstår, hvorfor man ikke bare lod blive ved en totrinsraket, som det vist efterhånden fremgår. Men Fiorot har vist sig at være den ægte vare. Hun har oven i besluttet, at hendes næste kamp skal være om bæltet, og det er helt rimeligt. Alt andet lige har hun syv modstandere af syv mulige i UFC og fire af de seneste fem har vundet eller minimum kæmpet om bælter. Den resterende af de fem var Erin Blanchfield – det eneste andet navn der var med i diskussionen om, hvem der var den værdige førsteudfordrer. Fiorot er stor og stærk, hårdtslående, har stærk defensiv brydning og kan følge taktikken til perfektion. Jeg bliver overrasket, hvis hun ikke erobrer fluevægtsbæltet en dag, inden hun smider handskerne.
2. TATIANA SUAREZ
Og så var det vist også på tide med et navn fra den laveste vægtklasse. Tatiana Suarez burde egentlig ikke kvalificere til den her liste. Hun burde nemlig være faldet for kriteriet om ikke at have deltaget i en titelkamp for længe siden. En formidabel bryder og grappler, der har revet sine modstandere rundt fra dag ét, uanset hvem de var. Skader har ødelagt mere for Suarez end de fleste uheldige UFC-kæmpere. Med mere samarbejdsvillige knæ havde hun været mester forlængst. Nu går den største tvivl på, om hun kan holde sig skadesfri længe nok til at opnå en titelkamp. Egentlig tror jeg, at hun kunne gafle bæltet i hvilken som helst af de tre vægtklasser, men med Tatiana Suarez historik skal vi ikke blive for grådige. Jeg håber inderligt, at hun får en kamp om bæltet mod Zhang Weili, for det kunne blive en af de bedste dueller i UFC’s historie. Uanset køn. Spørgsmålet er, om Dana White tør satse på en så skrøbelig champ.
1. KAYLA HARRISON
Det kommer næppe som den store overraskelse, at Harrison topper listen over kæmpere med størst potentiale til at vinde et UFC-bælte. Jeg kan simpelthen ikke se for mig, at den tidligere herskerinde i PFL skulle tabe til Raquel Pennington. Eller nogen anden bantamvægter for den sags skyld. Nuvel, Harrison var ikke ubesejret i PFL, men sådan som hun trumlede Holly Holm i debuten ved UFC 300, er der ingen grund til at tro, at hun ikke indtager samme dominerende rolle på den helst store scene, som hun gjorde på den næststørste. Det fortæller også en historie, at Harrison allerede er begyndt at spille op til Amanda Nunes. Hun kan godt se, at den kassekamp hun kom til UFC efter ikke findes i det nuværende landskab af bantamvægtere, og den eneste værdige udfordrer er hendes gamle gamle holdkammerat fra American Top Team. Jeg ved ikke, om det lykkes at lokke løvinden tilbage i buret. Men jeg ved, at så snart Kayla Harrison får chancen, flår hun bæltet af ‘Rocky’. Og så er det på ny UFC’s vanskelige opgave at skabe truende udfordrere til en mester, der ikke har nogen.
Nogle af dem du måske savner:
Mackenzie Dern: Hun har starquality i alle andre facetter af gamet end der, hvor alle kampe starter: Stående. Jeg tvivler på, at hun kommer til at vinde nok kampe i træk til at få en titelkamp, for der er for mange andre der er dygtigere. Men UFC ville utvivlsomt elske, at Dern blev en af gallionsfigurerne.
Macy Chiasson: Hun så ikke ret god ud i første omgang mod Mayra Bueno Silva ved UFC 303. Til gengæld var det en voldsom albue fra Chiasson, der flænsede Silvas øjenbryn og sikrede en TKO, og det er en ligeså legitim måde at stoppe sin modstander som alt andet. Jeg tror dog ikke på, at der er nok i Chiasson, når det virkelig gælder. Det er også bevist gang på gang i UFC.
Loopy Godinez: ‘Loopy’ Lupita leverer altid sit bidrag til underholdende kampe, og hun kommer til at besejre de fleste af sine modstandere i UFC. Men jeg synes også, at duellen mod Virna Jandiroba var ganske afslørende. Når hun nærmer sig top-5, mangler Loopy Godinez lige det sidste – ikke mindst mod fysisk stærkere modstandere.
Amanda Ribas: Jeg er vild med det meste, når det gælder Amanda Ribas, og indtil nederlaget til Marina Rodriguez var jeg overbevist om hendes gyldne fremtid. Men de seneste otte kampes zigzag mellem sejre og nederlag taler desværre i klare vendinger om en kæmper, der har et loft. Hvis bare det hele handlede om karisma.
Dakota Ditcheva: Nej, hende savnede du selvfølgelig ikke, for hun ikke er UFC-kæmper. Endnu – skriver jeg med massiv håbefuldhed om, at hun bliver det en dag. Ditcheva ser virkelig stærk ud og har pløjet alt modstand i PFL fuldstændig i stykker. Men modstanderniveauet hos konkurrenten er hellere ikke i kvinderækkerne oppe på niveau med, hvad UFC byder på. Derfor skal vi have Ditcheva over på den anden side af hegnet og se, om der venter verdensmesterskab eller virkelighedstjek på den britiske knockoutartist. Jo før jo bedre.
Har du set, at flere af kampene på Fighting.dk’s foreslåede fightcard til Noche UFC bliver til virkelighed?
Følger du os på X? Ellers er vi lige her.