Når Dana White taler om Noche UFC (alias UFC 306) den 14. september, som bliver firmaets første stævne i den mageløse arena The Sphere i Las Vegas, gør han det med samme nærmest savlende begejstring som en 5-årig, der fortæller kammeraterne om Djurs Sommerland, inden candyfloss-rusen har lagt sig. UFC-præsidenten har ladet os forstå, at den aften vil få alt andet til at blegne. Ikke bare i UFC’s historie, som ellers alene i det her kalenderår har budt på et overflødighedshorn af formidable fightcards. ‘Noche bliver større end noget andet. “Det bedste live event i sportshistorien,” lød Whites vurdering. Intet mindre.
Måske er det fornuftigt at moderere sine forventninger til Noche UFC en anelse. For eksempel ved at huske på, at Dana White trods alt også er manden, der for nylig påstod, at hans hjertebarn Power Slap har vokset sig større end NFL-klubberne, Real Madrid og hvad der ellers er af mastodontiske sportsfranchises på de sociale medier. Realiteterne er, at Power Slap har 45.000 følgere på X, hvor New England Patriots har 4,68. Millioner. Real Madrid 51 af de sidstnævnte. Altså henholdsvis lidt over 100 og langt over 1000 gange så mange følgere som lussingesporten. På Instagram er differencen også enorm.
Ikke desto mindre har White skovlet godt med kul på hypetogets kedel og sat sine matchmakere Mick Maynard og Sean Shelby under et gevaldigt pres for at levere med ganske kort tid til 14. september. Sølle 10 uger til fight night, og kun én kamp er offentliggjort. Selv for en ganske almindelig fight night i UFC’s atmosfæreforladte opholdsstue The Apex, er det yderst usædvanligt. Og til den her begivenhed, skal vi altså regne med 12 kampe ud fra devisen all killer no filler.
Derfor har jeg skruet et main card sammen til de hårdtprøvede herrer Shelby og Maynard. Usikkerheden omkring Conor McGregors lilletå holder ham og Michael Chandler på sofaen denne aften. Den enlige annoncerede kamp mellem Michel Pereira og Anthony Hernandez er retfærdigvis meget lovende. Den ville være et værdigt og velfortjent første main event for de to kæmpere på enhver anden aften. Men på det her hjemmestrikkede kort får de kun lov at ligge prominent på prelims. Her kommer Noche UFC’s main card:
KAMP 1:
FJERVÆGT – MOVSAR EVLOEV vs. DIEGO LOPES
Den første skal der ikke meget fantasi til. Movsar Evloev har nemlig allerede tilbudt Lopes en revanchekamp, efter brasilianeren slap fra weekendens flipperspil af skiftende modstandere og vægtklasser med helbred og sejrsstime intakt. Da de to mødtes første gang var Lopes sprunget til med fem dages varsel, men leverede stærk modstand til ubesejrede Evloev. Russeren tog pointsejren, men Lopes tog opmærksomheden og begge tog fight of the night bonus med hjem. De har vundet alle deres kampe siden, men mens Lopes er oppe på fire på stribe, har Evloev kun været i kamp en enkelt gang mod Arnold Allen. Enkelte MMA-puritanere vil mene, at Evloev med otte sejre i otte kampe for UFC har fortjent en titelkamp. Der er bare lige det, at fjervægteren stadig ikke har stoppet én eneste modstander i The Octagon. Når han ligefrem tilbyder den pt. 14. rangerede brasilianer en rematch, så ved han nok godt selv, at der skal et par bangers mere ind på kontoen, før han får lov at række ud efter guldet. Der venter næppe en omgående titelkamp på vinderen, men en sejr her vil skubbe dem helt tæt på toppen.
KAMP 2:
LETVÆGT – ALEXANDER VOLKANOVSKI VS. CHARLES OLIVEIRA
Heller ikke i kamp to gør undertegnedes kreativitet J. K. Rowling rangen stridig. Også ideen om det her match-up er allerede undfanget af den ene part. Alexander Volkanovski har lugtet, at han ikke står allerforrest i køen til en kamp om det bælte, han mistede i februar. Dertil ser tre nederlag i de seneste fire kampe for pauvert ud på papiret. I stedet har ‘Volk’ genovervejet sin situation og fundet på en decideret svulstig idé. Han vil genoplives mod rekordkongen Do Bronx. Jeg har svært ved at være i mig selv over tanken om det her opgør. Vi har to af det ottekantede burs bedste krigere i de seneste fem år, og med den situation begge befinder sig i efter skuffende nederlag, giver den også god mening både på australsk og portugisisk. Desuden skal der bare være en helt skarptskåret superfight ved et stævne af den her kaliber. Holloway vs. Gaethje var det ved UFC 300 – og et sammenstød mellem Volkanovski og Oliveira passer på definitionen.
KAMP 3:
STRAWWEIGHT-TITELKAMP – ZHANG WEILI (c) vs. TATIANA SUAREZ
Historiens fedeste sportsbegivenhed skal selvfølgelig have flere titelkampe, end vi er vant til at se, og Noche UFC, som markerer den mexicanske uafhængighedsdag, bør naturligvis samtidig præges af mexicanere. Tatiana Suarez er halvt mexicansk og åbenlyst den største trussel mod strawweight-divisionens suveræne dronning Zhang Weili. Ligeså åbenlyst er det, at Suarez’ fysik ikke kan holde til samme kampfrekvens som den gennemsnitlige UFC-kæmper, så der skal ikke gambles med flere kvalifikationskampe. Hvis hendes knæskade fra januar ellers er helet, så smid da Suarez ind i buret med Zhang, og se om hun kan krølle den brutale champ sammen, som hun har gjort det med alle sine andre modstandere. Hvis Suarez kan, venter der en tilværelse på toppen, hvor man bedre kan slippe af sted med at kæmpe 1-2 gange om året. Og hvis ikke vil Suarez måske begynde at gruble over, hvor længe hun fortsat skal udsætte sin fysik for livet som MMA-fighter. Uanset hvad ligner den her kamp et formidabelt rabalder. Og ja, jeg ved godt, at vi sikkert ender med Grasso vs. Shevchenko 3, men hvem vil helt ærligt hellere sætte den film på én gang til end at se den her nye biografbasker?
KAMP 4 – CO-MAIN EVENT:
BANTAMVÆGT-TITELKAMP – SEAN O’MALLEY (c) vs. MERAB DVALISHVILI
‘Sugar’ Sean O’Malley fik lov at vælge modstander til sit første titelforsvar, hvor han gennembankede Marlon Vera over fem ensidige omgange. Det privilegium får bantamvægtmesteren næppe denne gang, hvor det er sværere end svært at få øje på reelle alternativer til Merab Dvalishvili. Som tidligere omtalt her på siden, er der ingen tvivl om, at UFC’s kommercielle kikkert rigtig gerne vil overse Merab Dvalishvili. Men georgeren har uimodståeligt plantet sig selv lige midt i sigtekornet med 10 sejre i træk, hvor af de seneste fire er vundet over tidligere champs. Cardio-monsteret fra Tiblisi har lidt under samme åg som Movsar Evloev, fordi han sjældent får bugt med modstanderne før tid (Marlon Moraes er hans enlige hak i UFC-huen), men selv det kritikpunkt blev stillet til storskrald med sejren i februar over Henry Cejudo, hvor Dvalishvili midt i dominansen havde overskud til at pjatte og sludre, som en Khabib tilsat charme. Jeg er ikke sikker på, at den her bliver en fight of the night-kandidat, men det er et voldsomt interessant møde mellem Merabs benknusende brydemaskine og O’Malleys kirurgiske striking. Og selvfølgelig skal vi se Dvalishvili danse ind til mariachimusik i sombrero og poncho. Så må vi se, om han stadig danser eller skal bæres ud, når festen slutter.
KAMP 5 – MAIN EVENT:
FJERVÆGT-TITELKAMP: ILIA TOPURIA (c) vs. MAX HOLLOWAY
Først og fremmest burde det bedste event i sportshistorien jo byde på de bedste kæmpere i UFC. Scroller vi igennem firmaets egen officielle pound-4-pound liste, skal vi desværre et stykke ned for at finde oplagte deltagere ved Noche UFC. 1’eren Islam Makhachev er ikke ligefrem manden, som cheferne altid kan regne med. Skal fair være fair kæmpede han også så sent som i starten af juni i en opslidende tvekamp over næsten 23 minutter med Dustin Poirier. 2’eren Jon Jones (den ægte 1’er) er uden for kategori og interesserer sig kun for at møde en modstander, der ikke har kæmpet i tre år og ikke vundet en kamp i fire. 3’eren Leon Edwards er hovednavn i Manchester om nogle uger. 4’eren Alex Pereira nægter jeg simpelthen at kræve en tur mere i manegen af. Det ville være fjerde gang på 10 måneder, og bare 10 uger siden han sidst reddede UFC, da lokummet stod i flammer.
Men der er bingo hos nummer fem – den nye mand på tronen i fjervægt: Ilia Topuria. Den spanske georger er tilsyneladende blevet ramt af akut storhedsvanvid efter sin knockout-sejr mod Alexander Volkanovski i februar. Hverken den ene eller den anden udfordrer er værdige, BMF-bæltet skal være på højkant, kampen skal foregå på Bernabeu og smør mig så den sildemad! Mens Topuria på flere måder glimrende emulerer forbilledet Conor McGregor med knockouts ligeså flashy som hans jakkesæt, så overvurderer ‘El Matador’ helt indiskutabelt sin stjernestatus. Et titelbælte giver muligheder for at sige nej, men ikke endeløse muligheder. Og mens Volkanovski tilsyneladende heller ikke er UFC’s førsteudfordrer, så kan Max Holloway formentlig invitere sin chefs hustru på romantisk weekend på Hawaii uden at frygte repressalier, efter sin episke knockout af Justin Gaethje ved UFC 300. En af de vildeste og mest virale scener i UFC’s historie, der skubbede Topurias triumf over Volkanovski langt ud i baggrundens støvede skygge. Det her er lige nu – i undertegnedes optik – den mest interessante titelkamp, UFC kan sætte sammen. Derfor skal den være klimakset på det mest hypede event.
Vil det her kort så gøre Noche UFC til det største sportsevent nogensinde? Nej, nok ikke. Og måske endda ikke engang det største i UFC’s historie, for det er nu engang svært at hamle op med de 12 tidligere eller nuværende mestre på UFC 300-spisesedlen. Men The Sphere er en fantastisk spektakulær kulisse (tænk Tycho Brahe Planetariet i Blade Runner-udgave) og Noche UFC bliver utvivlsomt en aften, der får et fyldigt kapitel i historiebøgerne. Her er lidt andre kandidater fra notesblokken:
Boblere/Prelims:
Rafael Fiziev vs. Yair Rodriguez: Jeg kan ikke finde ud af, om Fiziev kan nå at blive klar oven på den voldsomme knæskade fra kampen mod Mateusz Gamrot for et lille år siden. Hvis han kan vil det her være en eksplosiv forestilling – og skal Noche UFC ikke bestræbe sig på at få firmaets største fuldblods mexicanske stjerne med på kortet?
Brian Ortega vs. Rafael Dos Anjos: Ortega vil tilsyneladende en vægtklasse op. Jeg forstår det ikke helt med tronskiftet i fjervægt, som åbnede døren til titelkammeret på ny for ‘T-City’, men måske er det vægttabene, der er blevet for hårde. Det kunne sidste weekends ultra-sene aflysning også indikere. En kamp mod ‘RDA’ som stadig ligger i periferien af ranglisten ville være en glimrende velkomst til letvægt for Ortega, der efter sin sygemelding i lørdags må hige efter at blive en del af Noche UFC.
Daniel Zellhuber vs. Jalin Turner: Hvis Noche UFC skal have flere mexicanere på kortet, så gå da efter et af nationens mest spændende talenter i form af Daniel Zellhuber. Den unge letvægter er klar til næste niveau i karrieren, og Jalin Turner er stadig spændende, selv om det sidste halvandet år har været hårdt resultatmæssigt. Men det her ville være en lækkerbidsken af en kamp mellem to af de mest langlæmmede letvægtere.
Fik du læst kommentaren om UFC’s nye megastjerne?
Følg Fighting.dk på X.
