Danmarks MMA-univers

Topuria chokerer: Vil frigive titlen

Foto: Ruben Albarran / SOPA Images / Imago.

Den temmelig overraskende udmelding kom i går til det spanske radioshow El Partidazo de Cope. 

Topuria blev spurgt til sine fremtidsplaner og de ligger ikke i fjervægt. 

“Vi må tale om det og se på min fremtid, men for mig er det helt klart, hvad jeg gerne vil gøre. Jeg vil gerne rykke op til næste vægtklasse, og da Islam (Makhachev – letvægtsmester red.) er mester og kæmper i januar (den 18. mod Arman Tsarukyan ved UFC 311 red.), og han ikke er klar til april eller maj, vil jeg gerne møde nummer førsteudfordreren nu, som er Charles Oliveira.”

Adspurgt direkte om vi har set hans sidste kamp i fjervægt, svarede Topuria: 

“Ja, med stor sandsynlighed.”

Nu er der mange strategiske udmeldinger i MMA-verdenen, og er der noget Ilia Topuria er kendt for, så er det sin velovervejede stil både i buret og foran mikrofonen. Det kan ikke udelukkes, at udmeldingen er forhandlingstaktik eller lignende. 

Der har tidligere været snak om et titelforsvar i Madrid mod Alexander Volkanovski, som Topuria tog bæltet fra med en knockoutsejr i februar. Også Diego Lopes har været inde i billedet, men står El Matadors ord til troende, så kan de begge få en lang næse.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.