Danmarks kampsportsunivers

Tungt dansk brag på plads i Randers: Burnell MMA-fighter skal op mod Metanoia-kæmper

Billede fra tidligere Airtox Dominance-event.

Det ligner så småt, at Airtox Dominance 7.0 er ved at have det endelige fightcard på plads til, når Mark O. Madsens MMA-promotion den 29. august gæster Arena Randers.

I weekenden kom den 11. kamp på kortet i hvert fald på plads, da Airtox Dominance kunne løfte sløret for et ganske sprængfarligt opgør i letsværvægt.

Det kommer til at stå mellem Nicki ‘bumbum’ Hansen fra Burnell MMA, der i en ren dansk duel skal op mod Jakob John fra den sønderjyske klub Metanoia.

Femte fighter fra Burnell MMA
Nicki Hansen bliver dermed den femte fighter fra Burnell MMA på kortet i Randers, hvor Mads Burnell kæmper main event, mens også Louis Thastum, Janus Olsen og Mikkel Hennings er i aktion.

Læs også: Airtox Dominance 7.0: Erfaren OKTAGON-kæmper venter Mads Burnell i main event

Hansen har tidligere kæmpet ved blandt andet Hype FCs Rumble In The Cage tilbage i 2022, hvor danskeren tog en sejr.

Hvor Hansens seneste kamp ligger nogle år tilbage, har Jakob John til gengæld været i aktion tidligere i år.

Ved MMA GALLA vol. 29 i Kolding var sønderjyden i buret i en anden dansk duel mod Renegade MMAs Mads Juul Andersen. Den kamp vandt Jakob John sikkert på point efter at have kontrolleret store dele af kampen med imponerende striking fra distancen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.