Der var mange, der ikke havde deres livs fedeste aften ved nattens UFC 304 i Co-op Live i Manchester. Majoriteten af tilskuerne må have været temmelig baldrede, da main card endelig gik i gang lidt efter kl 04 i nat. Deres lokale stjerne Leon Edwards blev besejret af en mand, som kun en meget lille del af MMA-sportens fanunivers ønskede at se med et titelbælte om livet, så selvom publikumsfavoritterne Paddy Pimblett og Tom Aspinall triumferede i stor stil, blev folk ikke sendt hjem i ekstase.
Én der lod til at forlade både arenaen og senere Storbritannien med særligt tunge mundvige var UFC-præsident Dana White, som var i alt andet end godt humør ved pressemødet efter stævnet. Først og fremmest gav White klart udtryk for sin manglende begejstring over main eventet og skjulte dårligt sin antipati for den nye weltervægtsmester Belal Muhammad. Det sidste var smertefuldt tydeligt allerede, da UFC-bossen modvilligt måtte holde traditionen i hævd og binde bæltet om livet på aftenens store vinder. Der var ikke ligefrem dollartegn i øjnene. En anden ting der sagde meget mellem linjerne, var Whites kommentar om, at Muhammad har trænet med Khabib Nurmagomedov, hvorfor titelkampens underskud af underholdning ikke burde komme bag på nogen. Jeg tror ikke, Uncle Dana kan vente med at få Muhammad sat op mod en modstander med mere kommercielt potentiale. En underdog er altid en god historie, men en der har så mange fans imod sig, som Muhammad er ikke en ideel gallionsfigur på den lange bane.
Præsidenten havde også en stikpille på affyringsrampen mod resten af de udtagede kæmpere ved pay-per-viewet. De udvidede bonussers dage er forbi efter en aften, hvor højdepunkterne var ganske få, og ligeledes kun ganske få kæmpere rakte ud efter de ekstraordinære checks. Manden der fik overtalt chefen til at åbne pengeskabet lidt mere end normalt, King Green, sluttede temmelig symptomatisk sin aften bevidstløs på kanvassen i et af de få dramatiske øjeblikke. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om de normale 50.000 bonusdollars er mindre end, hvad fighterne fortjener for at tage flere ricisi, men jeg kan kun være enig med White i, at kampene over en bred kam ikke levede op til forventningerne.
Til gengæld kan jeg ikke følge ham, når det kommer til den sidste og mest harske udmelding fra den store chef på pressemødet. Tidligere på aftenen havde Muhammad Mokaev vundet sin 13. sejr i ligeså mange kampe som professionel. Her af syv i UFC, hvor af de fire er vundet via submission – senest over en af fluevægts tidligere champs Tim Elliott. Mokaev havde proklameret, at kampen mod Manel Kape var den sidste på hans kontrakt, og insinueret at en forlængelse ikke var den selvfølge, man ellers kunne forvente af en 23-årig kæmper med hans rekordliste og evne til at komme i fokus. Og Mokaevs antagelse viste sig at være rigtig. God tur til PFL, var afskedssalutten fra Dana White.
Det giver ganske enkelt ingen mening. Mokaevs to seneste kampe mod Alex Perez og Manel Kape har ganske vidst været kedelige, men hvor mange kæmpere har kontinuerligt underholdt på alle deres ture i buret? Hvor mange vinder ikke en sejr på det sikre nu og da? Det kan ikke være grunden til den kolde skulder, og Dana White smed da også et lille hint om, at der var flere årsager til bruddet med Mokaev, som ‘ikke ligefrem er matchmakernes favorit’. Det sidste halve års tid har Mokaev haft travlt på X, hvor han har forsøgt at tale sin sag for en titelkamp. Han nærmest selvantændte, da Steve Erceg sprang ham over i køen og fik chancen mod Alexandre Pantoja i februar i Rio. Det er muligt, at den slags irriterer UFC-cheferne. Men der kan dannes kilometer lange kolonner af kæmpere, der har kritiseret firmaets beslutninger før Mokaev, uden at det har fået konsekvenser for deres ansættelse, så det kan heller ikke i sig selv være grunden. Der må ligge mere bag beslutningen om at lade Mokaev sejle videre i sin egen dam.
Skyder UFC sig selv i foden her? Det vil jeg mene. Mokaev er ung og har haft masser af glimrende kampe i The Octagon. Han har masser af tid til at udvikle sig og fintune sit dræberinstinkt, som andre dagestanibrydere har gjort før ham. Khabib blev først rigtig undeholdende fra sejren over McGregor, og Islam Makhachev var heller ikke en fontæne af highlights tidligt i sin UFC-karriere. Personligt tror jeg, at Mokaev var blevet champ i fluevægt inden for få år. Måske allerede i år, hvis de havde givet ham den kamp mod Pantoja, som han i hvert fald havde fortjent mere end både den seneste udfordrer Erceg og den formentlig kommende Tatsuro Taira. Oven i formår han at skabe flere overskrifter end de størstedelen af sine kolleger i den letteste vægtklasse i UFC. Han har stort følgerpotentiale både i kraft af sine russiske rødder og den tillagte britiske attitude. Episoden fra denne fightweek, hvor han ifølge flere troværdige kilder (såsom Extreme Coutures Eric Nicksick) lokkede Manel Kape i en form for baghold, kan selvfølgelig være en medvirkende årsag til UFC’s manglende lyst til at beholde ham. Men også her har jeg set andre kæmpere blive tilgivet for større synder.
Måske kommer sandheden om Mokaevs exit frem inden længe. Uanset hvad håber jeg ikke, at Whites nedladende kommentar om PFL giver konkurrenten mindre lyst til at samle ‘The Punisher’ op. Den rapkæftede russer kan have en stor fremtid foran sig, og det vil være synd, hvis den ikke får lov at foregå på en af de største scener i sporten. Hans præstationer fortjener masser af øjne på sig.
Det samme kan man desværre ikke sige om forudsigelserne for UFC 304 på denne lille hjemmeside. Hvis du ikke fik læst dem inden stævnet, så er de en vigtig reminder om, at Fighting.dk ikke er en portal for stensikre bettingtips. Men tre ud af fem er da værre at tage med, ikke? Ikke…?
Mens vi ikke altid rammer rigtigt på forudsigelserne, samler vi til gengæld masser af de vigtigste MMA-tweets sammen på X. Du kan følge os her.