Danmarks kampsportsunivers

UFC-champ skriver historie: Overtager vild rekord som bare 24-årig

Foto: UFC

Joshua Van har fået endnu mere at glæde sig over efter sin sejr over Alexandre Pantoja natten til søndag dansk tid.

Den unge amerikaner med rødder i Myanmar forsvarede ikke bare sit fluevægtsbælte – han satte samtidig en bemærkelsesværdig rekord. Van er nemlig nu den fighter i UFC’s historie, der har landet flest signifikante slag i fluevægt.

Det skriver statistikmediet Verdict MMA.

Læs også: Van nedkæmper Pantoja i overlegent titelforsvar: “Så tvivl på mig nu”

Med sine 1.411 signifikante slag har den blot 24-årige Van overhalet Brandon Moreno, som ellers selv øgede sin total, da han i sidste weekend var i aktion ved Noche UFC. Moreno står nu noteret for 1.375 slag.

Længere nede på listen følger to gamle bekendtskaber. På tredjepladsen finder man netop Pantoja med 1.088 signifikante slag, mens den legendariske tidligere mester Demetrious Johnson indtager fjerdepladsen med 1.059.

Det er en imponerende milepæl for Van, der blot har været i UFC i lidt mere end tre år – og som dermed i en meget tidlig alder allerede har skrevet sig ind i divisionens historiebøger.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.