Danmarks kampsportsunivers

UFC-resultater: Overlegen Oliveira fik hjemmebanefans i ekstase

Billede: UFC / Zuffa LLC.

Der var formentlig mange brasilianske fightfans, der bed negle i nat dansk tid, da Charles ‘Do Bronx’ Oliveira trådte ind i buret til hans main event-kamp mod den stærke polak Mateusz Gamrot ved UFC Rio.

Oliveria gjorde nemlig comeback i oktagonen efter på uhyggelig vis at være blevet knockout af Ilia Topuria for lidt over tre måneder siden.

Læs også: Blev brutalt knockoutet i titelkamp: “Anede ikke hvad dag det var”

Mange mente, den brasilianske UFC-stjerne begik en fejl – både i at komme så hurtigt tilbage og tage en kamp mod så stærk en modstander som Gamrot, der tidligere har slået blandt andre Arman Tsarykuan.

Men ‘Do Bronx’ gjorde skeptikerne til skamme allerede i den første af de fem planlagte main event-runder. Brasilianeren stordominerede Gamrot i kampens første fem minutter – og godt midtvejs i anden omgang fik Oliveira så taget Gamrot ned og fundet en dyb rear naked choke, som polakken måtte tappe ud til.

Vanvittig imponerende præstation af Charles Oliveira, der kunne fejre sejren med hjemmepublikum i Rio, der gik fuldstændig i ekstase over, hvad de så i oktagonen.

Hårdtslående knockouts
Generelt var det en aften, hvor fansene blev forkælet med stærke præstationer og vilde finishes.

Aftenen i Rio bød blandt andet på to spektakulære onepunch-knockouts i sværvægtsdivision. Først fik lokale Viktor Petrino fansene op af stolene, da han fuldstændig slukkede lyset på Thomas Pedersen tidligt i tredje runde.

Senere var det ubesejrede Mario Pinto, der fortsatte sin stime af sejre med en vanvids-knockout af Jhonata Diniz mod slutningen af anden omgang.

UFC Rio var også eventet, hvor Joel Alveraz for første gang nogensinde gik tiden ud i en MMA-kamp. Efter 22 sejre på 22 finishes kunne Alvarez ikke stoppe den rutinerede weltervægter Vicente Luque, der godt nok holdt alle 15 minutter, men måtte se sig besejret klart på point af den tidligere letvægter.

Resultater fra UFC Rio:

Main card

  • Charles Oliveira besejrede Mateusz Gamrot via submission (RNC) i 2. runde (2:48)
  • Deiveson Figueiredo besejrede Montel Jackson via split decision (29-28 x2, 28-29)
  • Joel Alvarez besejrede Vicente Luque via enstemmig afgørelse (30-26 x3)
  • Mario Pinto besejrede Jhonata Diniz via TKO i 2. runde (4:10)
  • Kaan Ofli besejrede Ricardo Ramos via submission (RNC) i 1. runde (3:02)

Prelim card

  • Michael Aswell besejrede Lucas Almeida via TKO i 1. runde (1:42)
  • Jafel Filho besejrede Clayton Carpenter via submission (kimura) i 1. runde (4:42)
  • Vitor Petrino besejrede Thomas Petersen via KO i 3. runde (0:26)
  • Bia Mesquita besejrede Irina Alekseeva via submission (RNC) i 2. runde (2:14)
  • Lucas Rocha besejrede Stewart Nicoll via enstemmig afgørelse (30-27 x3)
  • Julia Polastri besejrede Karolina Kowalkiewicz via TKO i 3. runde (2:56)
  • Luan Lacerda besejrede Saimon Oliveira via submission (armbar) i 2. runde (3:55)


Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.