Kevin Vallejos leverede en magtdemonstration i main event, da han stoppede veteranen Josh Emmett i første omgang ved UFC Fight Night i Las Vegas.
Den 24-årige argentiner var skarp fra første sekund og fangede hurtigt Emmett med en hård kombination, der sendte den 41-årige amerikaner i gulvet. Emmett kom på benene, men Vallejos gav ham aldrig mulighed for at komme tilbage i kampen.
Han landede et hav af slag, indtil dommeren greb ind efter 3:33 af første omgang.
Med sejren er Vallejos nu 18-1 i karrieren og 4-0 i UFC. Kampen satte samtidig rekord for den største aldersforskel nogensinde i et UFC main event – næsten 17 år skiller de to fightere.
Robertson slider sig til sejr over Lemos
I co-main event viste Gillian Robertson, hvorfor hun banker på døren til en titelkamp.
Canadieren brugte sin grappling til at kontrollere Amanda Lemos i store dele af kampen. Robertson tog gentagne gange Lemos ned og holdt hende på gulvet, hvor hun arbejdede med albuer og ground and pound for at sikre sig runderne.
Lemos havde sine øjeblikke stående, men Robertson neutraliserede den brasilianske strikers power ved konstant at trække kampen til gulvet. Efter 15 minutter vandt Robertson enstemmigt: 29-28, 29-28, 29-28.
Hun har nu vundet fem kampe i træk.
Delgado vinder på split decision
Jose Miguel Delgado fik karrierens største sejr, da han besejrede veteranen Andre Fili i en tæt affære.
Fili havde størst succes i første omgang, hvor han droppede Delgado med en ren højre kontra. Men den 27-årige Delgado justerede i anden omgang, øgede sit pres og fandt oftere målet. Tredje omgang var tæt, og begge fightere gav alt til det sidste.
To af tre dommere så kampen i Delgados favør: 29-28, 28-29, 29-28 og altså split-decision sejr til Delgado.
Rahiki brækker kæben på Hardwick
Marwan Rahiki fik en perfekt start på sin UFC-karriere, da han tog sejren over Harry Hardwick, som undervejs i kæben brækkede kæben.
Kampen var underholdende og tæt gennem to omgange, men mellem anden og tredje runde valgte Hardwicks hjørne at stoppe kampen. Englænderens brækkede kæbe vurderede man ikke, at han kunne fortsætte med.
Rahiki, der er ubesejret som professionel, fik dermed sin første UFC-sejr via TKO efter 5:00 af anden omgang.
Cutelaba overrasker med submission
Ion Cutelaba er normalt kendt for sin striking og knockout-power, men mod Oumar Sy var det hans grappling, der afgjorde kampen.
Moldoveren fik fat i sin modstander i en guillotine choke fra mount-position og tvang Sy til at tappe ud efter 4:24 af første runde.
Det var formentlig main cardets største overraskelde, da Sy gik ind til kampe som pæn favorit.
Petrino vinder blodigt brag
Vitor Petrino måtte arbejde hårdt for sejren mod Steven Asplund i en underholdende sværvægtskamp.
Asplund overrumplede ellers Petrino i første omgang, hvor han fik brasilianeren til at vakle med en hård kombination. Men Petrino nedkæmpede ham i anden og tredje runde med præcise slag og kontrolleret grappling.
Dommerne var enige: 29-28, 29-28, 29-28 alle i Petrinos favør.
Samtlige resultater fra UFC Fight Night: Emmett vs. Vallejos
Main card
- Kevin Vallejos besejrer Josh Emmett – TKO (slag) – 1. omgang, 3:33
- Gillian Robertson besejrer Amanda Lemos – enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
- Jose Miguel Delgado besejrer Andre Fili – split decision (29-28, 28-29, 29-28)
- Marwan Rahiki besejrer Harry Hardwick – TKO (corner stoppage) – 2. omgang, 5:00
- Ion Cutelaba besejrer Oumar Sy – submission (guillotine choke) – 1. omgang, 4:24
- Vitor Petrino besejrer Steven Asplund – enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
Prelims
- Myktybek Orolbai besejrer Chris Curtis – enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 30-27)
- Eryk Anders besejrer Brad Tavares – enstemmig afgørelse (30-27, 29-28, 29-28)
- Charles Johnson besejrer Bruno Silva – split decision (30-27, 29-28, 28-29)
- Bia Mesquita besejrer Montse Rendon – submission (rear naked choke) – 1. omgang, 2:07
- Hecher Sosa besejrer Luan Lacerda – enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 29-28)
- Manoel Sousa besejrer Bolaji Oki – KO (slag) – 3. omgang, 4:12
- Elijah Smith besejrer SuYoung You – submission (rear naked choke) – 2. omgang, 1:04
- Piera Rodriguez besejrer Sam Hughes – enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 30-27)



