Fire nederlag i træk.
Det er virkeligheden for Gilbert Burns lige nu — men brasilianeren er ikke færdig.
Det slår den 39-årige Burns fast i et interview med UFC som optakt til weekendens event i Winnipeg, Canada, hvor han den natten til søndag dansk tid møder canadiske Mike Malott i main event.
“Det var godt at få tiden til at reset med familien og teamet. Vi var nødt til at lave en ny plan,” siger Burns, der har taget 11 måneders pause, efter han pådrog sig en hjernerystelse i nederlaget til Michael Morales.
Læs også: Søren Bak afslører: Afviste tilbud om UFC-debut i Royal Arena
Burns er stadig en farlig modstander — særligt på gulvet.
Han er sort bælte i 3. grad og har vundet både IBJJF World Championship og No-Gi World Championship. Det er præcis den del af kampen, han ikke har tænkt sig at pakke ind mod Malott.
“Hvis du siger, du er god til grappling, så lad os finde ud af det. Jeg vil gerne teste det,” siger han.
Pressede Chimaev og kæmpede om titlen
Trods sin nuværende stime af nederlag har Burns tidligere i karrieren vist, at han er i stand til at kæmpe mod de allerbedste.
Ved UFC 273 i 2022 pressede han den nuværende og ubesejrede middleweight-mester Khamzat Chimaev hårdere end nogen anden hidtil har gjort i UFC, ligesom han har kæmpet om weltervægtstitlen mod Kamaru Usman. Danske fightfans husker ham måske fra UFC Copenhagen i 2019, hvor han besejrede Gunnar Nelson i Royal Arena.
‘UFC Fight Night: Burns vs. Mallott’ finder sted natten til søndag dansk tid.
Ud over main event mellem Burns og Malott venter også kampe som Kyler Phillips mod Charles Jourdain i co-main event samt et brag i kvindernes flyweight mellem lokale Jasmine Jasudavicius og brasilianske Karine Silva.


