Danmarks kampsportsunivers

UNITE har 2026-planerne klar: Her er datoerne på de største events

Brøndby Hallen den 29. november 2025 under UNITE 10.

UNITE Championship kunne i weekenden fejre et mini-jubilæum, da den danske kampsportspromotion afholdt sit tiende store stævne.

Det skete med et brag af et show i Brøndby Hallen, hvor tilskuerne fik både muay thai, K1 og MMA-kampe at glæde sig over.

Og sådan bliver det også i 2026, hvor UNITE allerede nu kan løfte sløret for datoerne på seks af de største show, der bliver afviklet det kommende år.

Første større UNITE-event i 2026 bliver i Albertslund den 28. februar, hvor den anden udgave af ‘Road to UNITE’ løber af stablen med boksning, muay thai og K1 på plakaten.

Læs også: ‘Road to Unite’-resultater: Vild knockout og overlegen dansk main event-sejr

Den vestegnske kampsportshydrids udgave af et talentshow følges op af UNITE 11 den 11. april i Vejlby Risskov Hallen i Aarhus.

Her vil de fleste læsere her på siden formentlig vil glæde sig over, at der også er MMA på programmet, og mon ikke aarhusianske Mulenga Chanda kan forvente en tur i buret til den tid?

UNITE 12 finder sted i Helsingør den 9. maj, og her kender vi faktisk allerede en af kampene.

Ifølge Fighting.dks oplysninger er UNITE 12 nemlig det event, hvor den udsatte MMA-titelkamp mellem Yahya Ali fra Rumble Sports og Reimison Saraiva bliver udkæmpet.

Læs også: Udskudt til 2026: Her er den nye dato for hypet UNITE-titelkamp

I andet halvår er endnu en udgave af ‘Road to UNITE’ på programmet, ligesom UNITE 14 med sikkerhed bliver afviklet i Brøndby Hallen.

UNITE 13 er programsat til 24. oktober, men venue og værtsby bliver offentliggjort senere.

Se hele UNITE-programmet for 2026 herunder:

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.