Danmarks kampsportsunivers

Ustoppelig Louis Thastum knockouter sig til K1-titel

Louis Thastum efter at have besejret Kaan Er ved Airtox Dominance 4.0 i september. Foto: Airtox Dominance

Louis Thastum har det seneste års tid været så godt som umulig at slå i et MMA-bur. Fire kampe har Burnell MMA-kæmperen haft – og det har resulteret i lige så mange sejre.

Sent lørdag aften viste den 24-årige MMA-profil så, at han ikke har glemt sin fortid inden for muay thai og kickboksning, da Thastum var i ringen ved Elite Fight League 4 i Taastrup Idrætscenter.

Læs også: Fra MMA til K1: Louis Thastum kæmper EFL-titelkamp lørdag aften

Her leverede Louis Thastum en imponerende præstation, da han knockoutede Abdullah Al-Faour, der som så mange andre havde svært ved at stoppe Thastums venstrehånd.

Det var som om, at Thastum lige skulle finde sig til rette i ringen i første runde, men allerede i anden runde sendte han Al-Faour til tælling og i tredje var det så slut.

Louis Thastum kan dermed tilføje ISKA K1 Amateur-titlen, der var på spil i opgøret, til sit CV. I forvejen har Thastum flere bælter fra sin succesfulde baggrund som muay thai-kæmper.

Næste gang vi skal se Louis Thastum i et MMA-bur, bliver den 6. juni, hvor han ved Airtox Dominance 6.0 står over for Oliver Petersen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.