Danmarks kampsportsunivers

Vil vinde bæltet og så smadre rival: “Jeg hader ham”

Foto: Ruben Albarran / SOPA Images / Imago.

Der kan efterhånden ikke være den store tvivl om, at den spanske UFC-stjerne Ilia Topuria virkelig ikke kan lide Paddy ‘The Baddy’ Pimblett.

Selvom om den tidligere UFC-fjervægtskonge har en planlagt titelkamp mod Charles Oliviera at se frem til den 28. juni, så udtaler Topuria sig igen og igen om Pimblett.

Således også til det spanske medie ESPN Deportes, der forleden havde den spanske UFC-stjerne i tale.

“Hvis jeg kunne vælge én kamp, så ville jeg kæmpe mod ham, fordi jeg hader ham. Han pisser mig af, og jeg vil elske at lave den kamp for fansene. To fightere, der virkelig vil kæmpe mod hinanden. Jeg ved, hvad der kommer til at ske, og det bliver ikke godt for ham,” lyder det selvsikkert om Paddy Pimblett fra Ilia Topuria.

Ondt blod på pressekonference
Det onde blod mellem Ilia Topuria og Paddy Pimblett startede for alvor ved en pressekonference forud for UFC 282, hvor begge kæmpere var på kortet. Pimblett som co-main event mod Jared Gordon – Topuria som første kamp på main card mod Bryce Mitchell.

“Jeg kan huske, han sagde alt muligt nonsens”, fortæller Topuria til mediet.

Siden har de to on and off provokeret hinanden i diverse interviews, og nu virker Topuria altså opsat på at lade rivaliseringen udmønte sig i en UFC-kamp.

Først skal den spanske matador dog lige forbi Charles Oliveira ved UFC 317 om otte dage, hvor de to kæmper om de letvægtsbælte, der blev ledigt efter Islam Makhachev annoncerede et ryk til op i vægt for at kæmpe om weltervægtstitlen.

Læs også: Vildt UFC-døgn: Makhacev opgiver sit bælte – drømmekamp om ledig titel på plads

Mens Topuria altså har en nært forestående kamp at se frem til, så har Paddy Pimblett ikke en kamp på plads endnu efter han totalt udraderede Michael Chandler ved deres indbyrdes møde ved UFC 314.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.