Den tidligere UFC-stjerne Dustin Poirier blev i weekenden anholdt og sigtet i en sag om offentlig beruselse.
Læs også: Tidligere UFC-stjerne anholdt for fuldskab: “Jeg arbejder på mig selv”
Nu er der så kommet flere detaljer frem om anholdelsen – ikke mindst efter en video fra optrinnet er blevet offentliggjort.
Det fandt sted i Hartsfield-Jackson-lufthavnen i Atlanta, hvor Poirier ifølge politiet var blevet fjernet fra et fly. Videoen viser, hvordan den 37-årige amerikaner retter grove verbale angreb mod lufthavnens personale, og da en tilkaldt betjent genkender ham, reagerer den tidligere kæmper aggressivt.
“I’ll fight you right now,” lyder det blandt andet fra Poirier, der dog lader sig anholde uden modstand, da flere betjente når frem.
Han forsøger endog at glatte tingene ud med betjenten bagefter.
Poirier blev kørt på politistationen og løsladt mod kaution få timer senere. Sigtelsen kan i Georgia straffes med op til et års fængsel og en bøde, hvis man kendes skyldig.
Dustin Poirier har selv reageret, efter videoen er blevet offentliggjort – og her erkender den tidligere UFC-stjerne, at han ‘har brug for hjælp’.
Se videoen herunder:


