Der er nu sat navn på Hamza Alnemers modstander, når det 19-årige stortalent skal i aktion på hjemmebane ved MMA GALLA vol. 34 i Fredericia.
Det bliver tyske Daniil Haharkin fra Unity Performance, der venter den lokale fanfavorit i en fjervægtskamp den 31. oktober.
Læs også: MMA GALLA vol. 34: 19-årigt stortalent jagter ny finish på hjemmebane i Fredericia
For Alnemer bliver det en helt særlig aften, når MMA GALLA for første gang nogensinde gæster hans hjemby.
Fredericia-fighteren, der kæmper ud af Fight Team Kolding, har imponeret stort i sin unge karriere med to spektakulære finishes i sine to første kampe – en vild knockoutsejr over Andreas Gehlert ved MMA GALLA vol. 31 og en flot submission over Sixten Barlby ved MMA GALLA vol. 32
Nu bliver spørgsmålet, om Hamza Alnemer kan levere endnu en stor præstation ved MMA GALLA vol. 34 – denne gang foran sit eget hjemmepublikum.




