Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA vol. 34: 19-årigt stortalent jagter ny finish på hjemmebane i Fredericia

Hamza Alnemer leverede aftenens bedste afslutning ved MMA GALLA vol. 31, da han knockoutede Andreas Gehlert. Foto: Mikkel Oppendieck Preisler

Hamza Alnemer er kommet blæsende ind på den danske MMA-scene i år.

Den bare 19-årige fighter fra Fredericia har været i aktion to gange, og det er blevet til to spektakulære finishes.

Ved MMA GALLA vol. 31 slukkede Alnemer totalt lyset på den ellers noget mere erfarne Andreas Gehlert, mens han for få uger siden i Odense submittede Renegade MMA-talentet Sixten Barlby.

Læs også: 18-årig MMA-debutant leverede vanvidsknockout – kåret som aftenens bedste

Nu får Fredericia-talentet så virkelig mulighed for at vise sig frem på hjemmebane, for MMA GALLA offentliggjorde søndag, at Hamza Alnemer er på kortet, når den danske MMA-promotion for første gang nogensinde gæster netop Fredericia.

Det sker ved MMA GALLA vol. 34, hvor også profiler som Rajbek Bisultanov og Mikkel Iversen er meldt klar til kamp.

Alnemer kommer fra Fredericia, men kæmper ud af Fight Team Kolding, hvor han træner dagligt med fightere som Rasul Khalimov, Amin Ebiev og Malthe Reinke.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.