Danmarks kampsportsunivers

Officielt: Kasper Hansen er første fighter på Airtox Dominance 6.0-kortet

Kasper Hansen, i rødt, i kamp mod Jonibek Yusupov ved DFC 2.0. Foto: DFC

CSA-sværvægteren Kasper Hansen kunne tidligere i dag afsløre, at han havde en ny kamp på plads.

Læs også: Kasper Hansen skal i buret igen: “Jeg har min næste kamp booket”

Danskeren fortalte ligeledes over for Fighting.dk, at han trods udenlandske følere bliver hos Mark O. Madsen og Airtox Dominance, og det har den danske MMA-promotion så nu bekræftet.

På Instagram har Airtox Dominance således annonceret, at Kasper Hansen skal i kamp den 6. juni, når Airtox Dominance 6.0 løber af stablen i KB Hallen.

Læs også: Fem måneders pause: Airtox Dominance 6.0 vender først tilbage i juni

Dermed bliver Kasper Hansen den første fighter til formelt at blive annonceret til det kommende Airtox Dominance 6.0.

CSA-sværvægteren står foreløbigt noteret for to kampe for Mark O. Madsens promotion. Det har kastet to flotte sejre af sig over henholdsvis Jonibek Yusupov og Jiffa Kundo.

Til juni jagter danskeren derfor sin tredje sejr i lige så mange kampe i KB Hallen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.