Danmarks kampsportsunivers

Avanu-fritstilling, Komba-debut og Dalby i UFC: Her er månedens mest læste artikler

Fra venstre; Nicolas Dalby, Oliver Petersen, Otto Sparre Knudsen, Jakob Dyrup og Prince Avanu.

Hvis man ellers har husket at vende kalenderbladet, så burde den nu vise november måned.

Det betyder, at det er tid til at se tilbage på, hvilke artikler der i oktober var de allermest læste her på Fighting.dk.

I rækkefølgen fra 10 til 1 er de mest læste artikler her.

Nummer 10 – Afsløring: Europæiske giganter havde kig på Janus Olsen inden AD-kontrakt

CSA-profilen Janus Olsen skrev i sidste måned under på en firekamps-kontrakt med Mark O. Madsen og Airtox Dominance FC. Efterfølgende afslørede Olsen i et interview med Fighting.dk, at der har været både følere og konkret dialog med de europæiske promotions OKTAGON og Cage Warriors.

Læs eller genlæs den historie her.

Nummer 9 – MMA GALLA-chef efter nyt Avanu-afbud: Han bør overveje at indstille karrieren

Oktober måneds vel nok største historie her i spalterne var tvisten mellem MMA GALLA og Prince Avanu. Den aarhusianske fighter meldte fra til MMA GALLA’s main event-kamp i netop Aarhus med et skadet knæ, og det medførte mildt sagt lidt palaver mellem parterne.

MMA GALLA-promotor Otto Sparre Knudsen mente efterfølgende, at Prince Avanu burde overveje at indstille karrieren – en historie, som mange af jer gerne ville læse.

Det kan man gøre her.

Nummer 8 – Avanu afviser karrierestop efter fritstilling: “Jeg har meget mere at byde på

Endnu en historie om Prince Avanu, der er blandt månedens mest læste. Fighting.dk fik et længere interview med den aarhusianske UNITE-champ, der langt fra føler sig færdig i MMA-sporten.

Læs hvad Prince Avanu havde på hjerte lige her.

Nummer 7 – Fanfavorit misser Airtox Dominance-stævne – ude med revnet menisk

Det er næppe helt forkert at kalde Great Danes-stortalentet Oliver Petersen for en fanfavorit med hans underholdende stil. Desværre kom den 19-årige fynbo ikke i kamp ved Airtox Dominance Academy 2.0 på grund af revne i den ene menisk.

Du kan læse, hvordan Oliver Petersen kom til skade, og hvornår han forventer at være tilbage lige her.

Nummer 6 – It’s Fight Night: Stor optakt til samtlige kampe ved Komba FC

En ny storsatsende kampsportspromotion har set dagens lys på dansk grund. Komba FC hedder den og har den flerfoldige muay thai-verdensmester, Youssef Assouik, som stifter. Den 11. oktober holdt Komba så sit premierestævne i KB Hallen på Frederiksberg. Vores optakt til kampene af Søren Schwartz var blandt månedens mest læste.

Du kan læse eller genlæse hele optakten her.

Nummer 5 – Jakob Dyrup har sparret med Aspinall før titelbrag: “Hårdt at køre med verdens bedste”

Great Danes-sværvægteren Jakob Dyrup har ad flere omgange været i England og træner i TMT – men for nyligt lagde han også vejen forbi UFC-champen Tom Aspinalls camp som led i britens forberedelser til sit første titelforsvar.

En stor oplevelse for Dyrup – og en artikel, som mange af jer gerne ville læse.

Har du ikke fået den læst endnu, så kan du finde den her.

Nummer 4 – Breaking: MMA GALLA fritstiller Prince Avanu

Den tredje og sidste historie om MMA GALLA vs. Prince Avanu-sagen, der finder vej til denne topliste, er historien om, at den danske MMA-promotion havde valgt at fritstille aarhusianeren.

Den historie finder du lige her.

Nummer 3 – Vild aften i KB Hallen: Her er alle resultaterne fra Komba FC’s premierestævne

Komba FC’s debutstævne blev set over en bred kam en ganske pæn succes, hvilket det bestemt også gjorde blandt vores læsere. En delt stemningsreportage og resultat-overblik blev således månedens tredje mest læste artikel i vores digitale spalter.

Se, hvad der blev skrevet, lige her.

Nummer 2 – Dalby kæmper i UFC om fem uger: Tørner sammen med Khabib-protegé

Nicolas Dalby har endnu en gang en kamp at se frem til i verdens ubetinget største MMA-promotion, UFC. Den 41-årige dansker skal i kamp igen den 22. november mod en modstander, der ser lige så ubehageligt ud i buret, som hans navn er svært at stave.

Den danske veteran står nemlig over for Saygid Izagakhmaev, der godt nok UFC-debuterer mod Dalby, men kommer med en stærk rekordliste og selveste Khabib Nurmagomedov i teamet.

Læs eller genlæs, da nyheden om kampen blev breaket.

Nummer 1 – Stor MMA GALLA-reportage: Sikker Seiler-sejr på vild aften i Aarhus

Præcist lige som i september måned var det en liveblog fra et MMA GALLA-event, der trak allerflest læsere. Selvom der kun var otte kampe på programmet, var der masser af actions og stærke præstationer i buret, da MMA GALLA lagde vejen forbi Vejlby-Risskov Hallen.

Du kan læse livebloggen i artiklen her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.