Endnu en måned er passeret med masser af nyheder og aktuelle artikler her på Fighting.dk.
Lige over 100 artikler blev således publiceret i marts måned, og herunder kan du se, hvilken ti artikler som allerflest læsere havde lyst til at klikke.
Vi tæller ned fra 10 til 1 og linker selvfølgelig, så du kan læse eller genlæse marts måneds mest populære artikler.
10: Romario Jaguar kalder titelkamp mod Stadil Palm en ‘nem opgave’: “Jeg har flere våben”

Om godt to måneder finder den første titelkamp nogensinde sted i Airtox Dominance-regi, når Romario Jaguar og Jon Stadil Palm skal kæmpe om letvægtsbæltet.
Fighting.dk fik i sidste måned en kort snak med den portugisiske titeludfordrer, der føler sig sikker på sejren over danskeren, som ellers kommer med 13 kampe i træk uden nederlag.
Læs eller genlæs, hvad Jaguar gav udtryk for i vores optakt lige her.
9: Seiler smed 12 kilo inden titelkamp: “Voldsomme vægtcuts er mere skadelige end kampene”

Simon Seiler genvandt tidligere i år sin MMA GALLA-weltervægtstitel med en submission-sejr over Emmanuel Binyet. Op til kampen gav Seiler i et interview med Fighting.dk udtryk for, at han var træt af de massive vægtcuts, der fylder så meget i pro-gamet.
Det var en artikel, som rigtig mange læste med interesse, og hvis du ikke allerede har læst, hvad champen sætter ord på, så kan du finde artiklen lige her.
8: Tegllunds modstander kan ikke klare aftalt vægt: “Det er da lidt uprofessionelt”

Mathilde Tegllund har fyldt en del i Fighting.dks spalter i marts måned, hvor den 22-årige danske pro-fighter kæmpede co-main event i Brøndby Hallen.
I den her artikel fortæller Tegllund, at hendes spanske modstander Paula Sanchez kort før kampen bad om at rykke vægtgrænsen fra flyweight op til en catchweight-kamp op til 59 kilo – noget danskeren undrede sig over.
7: Primetime Fight Night-resultater: Vilde danske knockouts og flot comebacksejr

Marts måned bød på endnu et stævne under Primetime Boxings faner. Denne gang 7.0-udgaven af den største danske boksepromotion, som blev afviklet i Tim-Hallen i Vestjylland.
Det blev en aften med flere flotte danske sejre – noget mange læsere gerne ville følge med i her på siden.
6: Optakt og spilforslag til samtlige 10 kampe ved MMA GALLA vol. 30

Månedens eneste store danske MMA-stævne har fyldt en del her på Fighting.dk i marts måned. Som sædvanligt var der også godt med læsere til vores sidste, store optaktsartikel til MMA GALLA vol. 30, hvor vi også kiggede i krystalkuglen og kom med vores vinderbud på alle 10 kampe.
5: O’Donnell klar til MMA-debut: ‘Muay Tais’ går i buret til MMA GALLA vol. 31

Der venter en uhyre interessant MMA-debutkamp for det unge stjerneskud Tais O’Donnell, når han den 9. maj går i buret ved MMA GALLA vol. 31.
Den nyhed kunne vi breake her på sitet for en uges tid siden, og bedømt ud fra læsertallene, så er vi ikke de eneste, der glæder os til den 18-årige danskers MMA-debut.
4: 20-årige Tobias Frimark bliver Danmarks yngste boksepromotor: “Vi vil fylde et hul i markedet”

Endnu en nyhed fra bokseverdenen har fundet vej til denne topliste.
Historien om, at den blot 20-årige tidligere olympiske bokser Tobias Frimark starter sin egen promotion ville mange nemlig gerne læse om.
Hvis du ikke allerede har læst, hvad den unge promotor har at sige om den nye satsning, så kan du finde historien lige her.
3: Millioner følger hans jagt på blomkålsører – nu venter MMA-debut i Brøndby Hallen

Marcus Børger fra Haslev Grappling Academy fik den 28. marts sin MMA-debut i Brøndby Hallen.
Men den unge fighter er allerede et særdeles kendt navn på sociale medier, hvor han opererer under navnet cauliflower ears.
Her er Børger blevet lidt af onlinefænomen med sine videoer, hvor han på alle mulige og umulig måder forsøger at få blomkålsører.
Fighting.dk snakkede med Børger inden hans debutkamp ved MMA GALLA vol. 30 i det, der endte som marts måneds tredjemest læste artikel.
2: Fighting.dk erfarer: UFC har Jakob Dyrup i sigtekornet

Det er noget af en kometkarriere, den 22-årige Great Danes-sværvægter Jakob Dyrup har gang i. Fire sejre som pro på overbevisende stil har således også fået selveste UFC til at indlede dialog med Dyrups team om en mulig kamp i Dana White’s Contender Series.
Det var en nyhed, Fighting.dk eksklusivt kunne breake, og som rigtig mange gerne ville læse.
Hele den oprindelige nyhed kan læses her.
1: MMA GALLA-liveblog fra Brøndby: Total Tegllund-triumf og ny svensk interimchamp

Lørdag den 28. marts gik det løs ved MMA GALLA vol. 30 i Brøndby Hallen, hvor 10 kampe var på plakaten.
Det blev et brag af et stævne, som Fighting.dk naturligvis dækkede fra første til sidste kamp, og som rigtig mange læsere fulgte med i.



