Danmarks kampsportsunivers

Bekræftet: Jon Stadil Palm har fået sin DFC-modstander

Jon Stadil Palm jubler over sin sejr ved Dominance FC 01. Foto: Dominance FC.

Det har trukket ud, men nu er den sidste pro-kamp ved Dominance FC’s januar-stævne i KB Hallen på plads.

Jon Stadil Palm var første mand, der skrev en længere kontrakt med DFC, og annoncerede for flere måneder siden sit skifte fra amatør til professionel her på Fighting.dk. Med knap tre uger til DFC 2.0 ved han nu også, hvem han debuterer imod.

Det bliver norske Ihsan Mangal, som kommer fra Frontline Muay Thai i Oslo, hvor også Marsel Terteryans modstander Afrim Thaqi træner. Mangal har baggrund som muay thai-kæmper, og er tidligere norsk mester i den disciplin, oplyser Mark O. Madsen til Fighting.dk.

Udover at det er første kamp som professionel for Jon Stadil Palm, der sluttede sin amatørkarriere med en rekordliste på 9-1, er der også et andet skifte for CSA-kæmperen. Han skal ned i letvægt til den første kamp uden benskinner og således trimme syv kilo af ift. det meste af sin hidtidige karriere i weltervægt.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.