Vi har taget hul på endnu en ‘International Fight Week’ i UFC-regi. I weekenden venter der nemlig et af årets helt store kort, når UFC 317 finder sted i legendariske T-Mobile Arena i Las Vegas.
Main event står mellem spanske Ilia Topuria og brasilianske Charles Oliveira i en kamp mellem to tidligere champs om det ledige letvægtsbælte.
Topuria har de senere år været den helt store stjerne i UFC’s fjervægts-division, da han først knockoutede Alexander Volkanovski og tog titlen – og siden forsvarende den ved at blive den første nogensinde til også at knockoute Max Holloway.
Nu har den spanske verdensstjerne med den store selvtillid så opgivet sit bælte for at rykke op i letvægt for at udfordre om titlen der.
Her møder han altså Charles Oliviera, som tidligere har siddet på letvægtstronen. Mange havde nok både håbet og troet, at Topurias modstander havde været Islam Makhachev.
Læs også: Vildt UFC-døgn: Makhachev opgiver sit bælte: Drømmekamp om ledig titel på plads
Men Makhachev er såmænd også rykket en vægtklasse op for at kæmpe om titlen i weltervægt.
Kæmpefavorit i titelkampen
Med de to herrers tidligere bedrifter i tankerne, så kunne man måske spå en tæt kamp om det ledige letvægtsbælte. Men sådan ser bookmakeren Expekt det bestemt ikke.
Expekt har nemlig Ilia Topuria som kæmpefavorit i kampen. En sejr til den spanske matador giver således bare pengene 1,22 gange igen. Skulle Oliviera efter weekendens kamp igen kunne kalde sig champ, så står en sejr til brasilianeren til odds 4,35.

Oversæt til lidt procentregning, så svarer det til, at bookmakeren giver Topuria 82 procent chance for at tage sejren mod Oliviera med 18 procents sejrschance.
Læs også: “Vil vinde bæltet og smadre rival: “Jeg hader ham”
UFC 317 indeholder ud over Topuria og Oliveiras titelkamp også et opgør mellem Alexandra Pantoja og Kai-Kara France om UFC’s fluevægtsbælte.
UFC 317 kan ses på Viaplay natten til søndag dansk tid.


