Danmarks kampsportsunivers

Bookmaker spår dansk main event-sejr i Guldboxen: Se alle oddsene her

Jeppe Brandt på vej mod sejren i main event ved AD Academy. 1.0. Den 1. november er han igen topnavn i Guldboxen. Foto: Mikkel Preisler

Bookmakeren Expekt er sædvanen tro klar med en række odds, når de store danske MMA-stævner løber af stablen.

Og weekendens Airtox Dominance Academy 2.0 er heldigvis ingen undtagelse.

Expekt har foreløbigt sat odds på stævnets to professionelle kampe – til gengæld er spiludbuddet ganske fornuftigt med både vinder-odds, spil på om kampene går tiden og vindermetoden.

Og lad os slå det fast med det samme. Aftenens hovednavn, Jeppe Brandt, har gode chancer for at tage endnu en sejr i Guldboxen, når den 23-årige dansker i main event møder nordmanden Frederick Høifødt.

70 procent for dansk sejr
Expekt har i hvert fald Brandt som favorit til odds 1,35, mens nordmanden giver pengene 2,75. Det svarer til, at bookmakeren giver danskeren cirka 70 procent chance for at få armene løftet i triumf efter kampen.

Da Jeppe Brandt var main event ved den første udgave af AD Academy den 30. august vandt han på TKO tidligt i første omgang. Tror man på endnu en dansk sejr på enten KO eller TKO, så giver det odds 2,10 – mens det giver pengene hele 8,50 gange igen, hvis Jeppe Brandt trods sin boksebaggrund finder en submission-sejr frem mod Høifødt.

Se alle oddsene på ‘Jeppe Brandt vs Frederick Høifødt’ herunder – og klik her, hvis du vil se Expekts odds på kampen mellem Daniel From og Jan Richard Joreid.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.