Danmarks MMA-univers

Call-outs, beef og aflyste main events: Her er maj måneds mest læste artikler

Endnu en måned er gået, og der har været fuld fart på både her Fighting.dk og på den danske og internationale MMA-scene.

Tæt på 100 artikler nåede vi op på i maj måned – men hvad var jer derude bag skærmene mest interesseret i at læse om?

Det kan du se her i maj måneds mest læste-gennemgang, hvor du får de 10 mest læste historier fra sitet som en countdown fra 10-1.

Nummer 10 – Breakning: MMA GALLA-champ signet af europæisk storspiller

MMA GALLA måtte vinke farvel til det unge, norske stortalent Torpal Merjoev, der ellers var den danske MMA-promotions letvægtsmester. Inden nordmanden nåede at forsvare sit bælte, havde Cage Warriors lagt et tilbud på bordet, som Merjoev takkede ja til.

Læs hele historien her.

Nummer 9 – ‘BamBam’: Min seneste modstander var ti gange bedre end Fouad

De to tidligere træningskammerater Emil ‘Bambam’ Shahriari og Fouad Sandbeck havde gang i en lille beef her i spalterne i den forgangne måned. Først var Sandbeck ude med en kras kritik af Shahriaris evner efter hans sejr ved Airtox DFC 3.0 – og så skød ‘Bambam’ retur den anden vej. Underholdende nok, at der er plads til en lille beef i dansk MMA – og også noget, I derude gerne ville læse.

Læs mere her.

Nummer 8: Stor ros til MMA GALLA-profil: “Han er enhver matchmakers drøm”

Og netop Fouad Sandbeck har sørme også fundet vej til denne måneds liste over mest læste artikler. I den her artikel får den unge bantamvægter stor ros af MMA GALLA’s medejer og pro-promotor, Otto Sparre Knudsen, der ikke lægger skjul på hverken glæden over samarbejdet med Fouad Sandbeck eller ambitionen om at overtale ham til at tegne en pro-kontrakt med MMA GALLA.

Læs mere her.

Nummer 7 – Mark O. bekræfter: Ubesejret CSA-kæmper får plads i ‘Fear Nothing Tournament’

Anzor Ediev fra københavnerklubben CSA bliver den tredje kæmper i Mark O. Madsens storstilede amatørturnering ‘Fear Nothing Tournament’, som er stablet på benene i samarbejde med storsponsoren Airtox.

Dermed får Ediev, der udelukkende har sejre i sine otte amatørkampe, også chancen for at nappe turneringens førstepræmie på ganske pæne 50.000 kroner.

Læs mere her.

Nummer 6 – Arte Suave-pro kalder MMA GALLA-champ ud: “Har evnerne til at slå ham”

I maj måned stod det klart, at MMA GALLA’s irske weltervægtschamp, Cian Cowley, skal forsvare sit bælte ved den danske MMA-promotions stævne i Brøndby Hallen den 6. september. Det fik Arte Suaves Abdullah Amer – med stor selvsikkerhed – til at melde ud, at han var klar til at udfordre ireren.

Læs mere om Abdullah Amers call-out her.

Nummer 5 – Efter aflyst main event: “Første gang i mine 25 år som promotor”

MMA GALLA’s medejer og pro-promotor, Otto Sparre Knudsen, har været i gamet i mere end 25 år. Men engang imellem sker der også nye ting selv for så en erfaren promotor. Ved MMA GALLA’s stævne i Aalborg den 10. maj skulle lokale Patrick Sandager have kæmpet main event, men kort før dørene til Aalborg Stadionhal åbnede, måtte Sandagers modstander trække sig med et skadet knæ, som lægerne ikke ville godkende.

Læs interviewet efter aflysningen her.

Nummer 4 – Mark O. skriver med ny pro-kæmper: “Han har hele pakken”

Føromtalte Emil Shahriari blev i maj måned den foreløbigt tredje kæmper på fast kontrakt hos Mark O. Madsens Airtox Dominance FC. Den nyhed kunne vi breake her i spalterne, hvor ADFC-præsidenten i rosenden vendinger omtalte den regerende danske mester i bantamvægt.

Læs hele historien her.

Nummer 3 – BREAKING: MMA GALLA’s main event aflyst kort før kampstart

Havde vi haft gule breaking-bjælker her på Fighting.dk, så var de formentlig blevet aktiveret ved 19-tiden lørdag den 10. maj. Det var nemlig her, det stod klart, at MMA GALLA’s main event i Aalborg mellem den lokale helt, Patrick Sandager, og norske Steffen Roosevatn måtte aflyses.

Det blev annonceret direkte i ringen for tilskuerne i Aalborg Stadionhal og til seere, der fulgte eventet på Fightsport.dk. Det skabte masser af kliks og trafik til os – men på den noget kedelig baggrund havde vi gerne være det foruden.

Læs nyheden her.

Nummer 2 – Iskold Kasper Hansen om svensk call-out: “Ser ham ikke som en trussel”

Den danske sværvægter Kasper Hansen er altid underholdende, når han kæmper inde i buret. Også uden for kan CSA-kæmperen trække overskrifter som her, hvor han svarede på et lige lovligt frisk call-out af en 21-årig svensk sværvægter, der havde udset sig danskeren som et nemt offer.

Læs hele Kaspers Hansen svar på call-outet lige her.

Nummer 1 – Svensk sværvægtstalent kalder Kasper Hansen ud: “Lad mig slå ham ihjel”

Og det var faktisk lige præcist det call-out, vi omtaler herover, som blev månedens mest læste. Manden bag er 21-årige svenske Adijan Omerovic, der har to kampe og to sejre som amatør.

Det mente svenskere var rigeligt med erfaring til selvsikkert at kalde Kasper Hansen ud med vendinger som ‘lad mig slå ham ihjel’.

At svenskeren så ville møde Kasper Hansen med bare to ugers varsel, hører måske til i kategorien af mindre seriøse call-outs, men det fik da skabt noget røre i andedammen. Og det siger vi altid tak for.

Læs eller genlæs majs måneds mest læste artikel her på sitet lige her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.