Det har desværre ikke været den allerbedste start på denne finaledag ved de nordiske mesterskaber i MMA.
Først tabte Yunus Samad sin finalekampe til norske Yasin Hajizadeh i herrenes bantamvægt.
Læs også: Dansk finalenederlag: Yunus Samad tager sølv ved de nordiske mesterskaber
Kort efter var det så Cecilie Kølle, der skulle i aktion i kvindernes ditto – og det blev desværre et nederlag til den danske Great Danes-kæmper.
Kølle blev nemlig submittet i 3. runde af den stærke Isra Alshairawi, der repræsenterer Sverige.
Trods nederlaget til Alshairawi, der er 3-0 som amatør, kan Cecilie Kølle glæde sig over en sølvmedalje ved sin første slutrunde som landsholdskæmper.
Cecilie Kølle har også stået for det danske landsholds hidtil eneste TKO-sejr ved årets nordiske mesterskaber.
Læs også: Dansk kanonstart ved NM: Cecilie Kølle finaleklar efter knockoutsejr
Den sejr faldt i går, hvor Kølle besejrede svenske Nadja Eriksson på TKO i anden runde.
Danmark har endnu to skud i bøssen i form af Caroline Møller og Altay Erson Er, hvis det skal blive til rød-hvide guldmedaljer ved NM 2026.


