Danmarks kampsportsunivers

Seiler-triumf, Terteryan-bombe og dansk EM-guld: Her er februars 10 mest læste historier

Fra venstre: Simon Seiler, Magnus Lazrak, Caroline Møller, Louis Thastum, Marsel Terteryan og Jacob Bank.

Vi er endelig gået ind i foråret og har lagt en kold og hvid vinter bag os.

På den danske MMA-scene fik vi sat et fortrinligt punktum for februar måned med MMA GALLA vol. 29, der fandt sted i Forum Kolding.

Fighting.dks liveblog fra det event kan vi godt afsløre blev blandt de mest læste artikler i februar – men hvordan ser top 10 ellers ud?

Lad os se nærmere på det i gennemgangen her.

10 – Skadet dansk stortalent misser MMA GALLA-brag i Kolding

Vi starter listen med en ikke-nyhed. For Renegade MMA-talentet Otto Hauxner Enochsen kom desværre ikke i aktion ved MMA GALLA vol. 29 i Kolding.

Det var der formentligt mange, der ellers havde set frem til. I hvert fald fik vores nyhed om aflysningen godt med læsere.

Læs den her.

9 – Seiler inden titelkamp mod fransk champ: Vil buhråb mod udenlandske fightere til livs

Simon Seiler havde noget på hjerte, før sit møde med Emmanuel Binyet ved MMA GALLA vol. 29’s main event. Bak gerne op – men lad nu være med at buhe af modstanderen.

Det var en opfordring, der fik stor opbakning i miljøet – og som mange læsere her på siden også slugte.

Læs historien her.

8 – Dyrup før mødet med 135-kilos modstander: “En mærkelig attitude i en professionel sport”

Jakob Dyrup måtte ved weekendens MMA GALLA kæmpe mod den tungeste modstander i karrieren. Luis Carlos de Brito kunne simpelthen ikke klare vægt til sværvægtskampen, som få dage før måtte ændres til en open-weight-kamp. Lad os bare sige, Dyrup ikke var imponeret.

Læs om danskerens reaktion her.

7 – Kæmpe triumf: Caroline Møller er ny europamester i MMA

Danmark fik i februar en ny europamester i MMA. Hun hedder Caroline Møller og fejede al modstand til side, da hun tog titlen og guldmedaljen med sig hjem fra værtsbyen Beograd.

Læs nyheden om den store triumf her.

6 – Stor dansk EM-succes: Casandra Jeppesen semifinaleklar efter to submission-sejre

Caroline Møller var ikke den eneste danske kvinde, der sikrede sig medalje ved EM. Også Casandra Jeppesen sørgedes for dansk metal, og den 17-årige MMA-debutant fik lige præcist besejret vores danske EM-guldvinder i antal læsere.

Læs historien her.

5 – Fra MMA til K1: Louis Thastum kæmper EFL-titelkamp i aften mod Abdullah Al-Faour

Louis Thastum er en ganske populær fighter blandt læserne af Fighting.dk, så da Burnell MMA-kæmperen pludselig skulle i kamp ved EFL 4 – og så endda i K1 – så ville mange læse mere.

Du kan også læse historien – det er lige her.

4 – Efter vild triumf mod Scull: Jacob Bank klar til ny storkamp i Kolding

En anden populær herre i spalterne her på Fighting.dk er den ubesejrede danske boksestjerne Jacob Bank. Igen i denne måned fandt en artikel om Kolding-bokseren vej til toplisten.

Denne gang var det annoncering af en ny stor kamp på hjemmebane for Bank.

Læs eller genlæs historien her.

3 – Fighting.dk erfarer: Terteryan skifter Airtox Dominance ud med MMA GALLA

Det var lidt af en bombe, der sprang på den danske MMA-scene, da vi her i spalterne kunne erfare, at MMA GALLA havde skrevet kontrakt med Marsel Terteryan, som ellers inden da havde kæmpet alle sine tre pro-kampe hos Mark O. Madsen og Airtox Dominance.

Læs den oprindelige nyhed her.

2 – Resultater og reportage fra Elite Fight League 4: Lynsejr til Lazrak på en vild aften i Taastrup

Der var hele 18 kampe på plakaten, da Elite Fight League igen fandt sted på dansk grund. Det var i Taastrup Idrætscenter, hvor de danske fightfans fik en lang aftn fyldt med underholdende kampe.

Det ville mange gerne se direkte fra hallen – men der var også mange, der ville læse med online her hos os.

Læs vores liveblog fra eventet her.

1 – MMA GALLA-liveblog: Kolding i ekstase – Seiler stopper Binyet og genvinder titlen

Månedens mest læste er livebloggen fra weekendens MMA GALLA i Forum Kolding. Blandt tilskuerne kunne man glæde sig over masser af flotte danske sejre – kulminerende med Simon Seilers triumf i titelkampen, der sikrede ham en ny periode som MMA GALLA-champ.

Læs eller genlæs bloggen her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.