Danmarks kampsportsunivers

Få overblikket: Her er den samlede danske medaljehøst ved NM 2026

Den danske NM-delegation. Bagerst fra venstre: Yunus Samad, Altay Erson, Cecilie Kølle, Mads Rasmussen og Anton Bang. Forrest: Thor Iversen, Caroline Møller, Mathis Damgaard og Mikkel Iversen.

Det gik desværre ikke Mathis Damgårds vej, da den danske sværvægter sent lørdag aften kæmpede bronzekamp ved de nordiske mesterskaber i MMA.

Damgård tabte en tæt kamp på point til svenske Mark Kurji.

Dermed må Arte Suave-sværvægteren rejse hjem fra NM uden metal i bagagen efter nederlag til først Jiffa Kundo og altså Mark Kurji – begge på decision.

Læs også: Dansk NM-nedtur: Tre nederlag runder dag 1 af

Damgårds bronzekamp var samtidig den sidste i 2026-udgaven af de nordiske mesterskaber, der er blevet afviklet fredag og lørdag i den svenske by Skare.

Efter en førstedag med et par flotte danske sejre, bød lørdagens finaledag desværre på fem kampe og nederlag i alle fem for de danske MMA-landsholdskæmpere.

Læs også: Dansk kanonstart: Cecilie Kølle finaleklar efter knockoutsejr

Resultatmæssigt går NM 2026 derfor ikke over i historien som det mest succesfulde.

Her er det samlede medalje-overblik for Danmark ved de nordiske mesterskaber anno 2026.

Sølv (4):
Cecilie Kølle – Great Danes Fight Club
Caroline Møller – Rumble Sports
Yunus Samad – Apex Gym
Altay Erson Er – Arte Suave

Bronze (1):
Thor Iversen

Ingen medalje:
Mathis Damgård – Arte Suave
Mads Andersen Rasmussen – Aarhus Fight Academy

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.