Danmarks kampsportsunivers

Én måned til kæmpestævne i KB Hallen: Airtox Dominance teaser for stor kampnyhed

Buret ved Airtox DFC 3.0 den 26. april 2025. Foto: DFC

Om præcist en måned bliver KB Hallen på Frederiksberg endnu engang forvandlet til et MMA-mekka for en aften.

Her vender Airtox Dominance 6.0 nemlig endelig tilbage efter fem måneders pause.

Mark O. Madsen har allerede strikket et ualmindeligt farligt fightcard sammen med profiler som Jon Stadil Palm, Joakim Jankovic, Mikkel Lund, Oliver Petersen, Janus Olsen, Kasper Hansen, Rida Jawad og Louis Thastum – for nu bare at nævne nogle af de mest prominente fightere.

Læs også: Mark O. Madsens største show venter: Her er alt du skal vide om Airtox Dominance 6.0

Men måske venter det bedste til sidst.

På sin Instagram-profil har Airtox Dominance i hvert fald en stor nyhed en måned inden eventet.

Som det ses, så venter endnu en fight-announcement til kortet i KB Hallen.

Hvem der er tale om, ved vi endnu ikke – men det kunne være et godt bud, at det er lykkedes for Mark O. Madsen at overtale Mads Burnell til en tur i buret den 6. juni.

Læs også: Fighting.dk erfarer: Mads Burnell tæt på aftale om en kamp ed Airtox Dominance 6.0

Flere kilder har over for Fighting.dk tidligere fortalt, at parterne skulle være tæt på hinanden, og at en Mads Burnell-kamp ved Airtox Dominance 6.0 efterhånden var yderst realistisk.

Det er 6. juni, at Airtox Dominance 6.0 løber af stablen, og det er med letvægts-titelkampen mellem Jon Stadil Palm (3-0) og Romario Jaguar (4-0) som main event.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.